Ung mand fængslet for narkosalg

En 25-årig mand fra Søndersø er idømt tre års ubetinget fængsel for at sælge amfetamin.

Det oplyser Fyns Politi.

Manden solgte narkotika fra hans bolig i Søndersø. Fra september 2012 til april 2013 har han solgt 50 gram amfetamin og opbevaret 1140 gram amfetamin for ukendte medgerningsmænd.

Retten i Odense konfiskerede også 92.000 kroner fra hans hjem. Penge, som er et udbytte af kriminaliteten.

- Jeg er særdeles tilfreds med dommen, idet retten endnu engang med den lange udmålte fængselsstraf viser at narkokriminalitet bedømmes hårdt, siger advokaturchef Jakob Beyer.

Oversigt

    Oversigt