I det fynske folks tjeneste

Unge på Fyn vælger medier

De unge på Fyn vælger uddannelser inden for medier. Det viser interessen på årets Studievalgdag.

På Studievalgdagen i dag kan alle fynske unge fra de ældste gymnasiale uddannelser få en frontberetning fra de videregående uddannelser.

Eleverne kan vælge mellem mere end 120 uddannelser og derfor er Studievalgdagen et godt popularitets-barometer for de videregående uddannelser blandt den fynske ungdom.

Journalistik i top

Årets topscorer på Studievalgdagen er journalistik. Med 304 tilmeldinger topper  journalistuddannelsen listen blandt samtlige tilmeldinger. Det er en fremgang på 105 i forhold til Studievalgdagen sidste år.

- Medierne og den profilering, medierne giver, er en del af de unges hverdag, siger vejleder Tine Andersen, Studievalg Fyn, der er ankerkvinden bag årets Studievalgdag.

Top10 Studievalgsdag

• Journalistik 304 (+105 i forhold til 2006)
• Idræt og sundhed 239 (+78)
• Jura 236 (-29)
• Medicin 233 (+49)
• Psykologi 215 (+26)
• Politiet 198 (-51)
• Pædagog 162 (-30)
• Statskundskab/samfundsfag 159 (+70)
• Finansøkonom 153 (-30)
• Fysioterapeut 149 (-7)