Ups: 1. maj blæste i åen

Vejret volder problemer for arrangørerne af dagens 1. maj arrangementer. I Munke Mose er musikteltet blæst i åen.

Blæsten tog fat og sendte 1. maj-festen i Munke Mose i åen, inden den overhovedet var begyndt. For mens regnen siler ned, så volder blæsten også problemer. Så meget at musikteltet i Munke Mose er fløjet i Odense Å.

Teltet, der skulle være scene for politikere, musikere og dansere, forsvandt, da vinden rev teltpløkkerne op og sendte teltet direkte i åen.

Det skete midt i dagens program, der stadig havde talere og kulturelle indslag på plakaten. Arrangørerne var nødsaget til at aflyse al musik.

Dårlige forbindelser til vejrguderne

De få fremmødte i parken stimlede sammen i et telt, der havde overlevet vejret. Teltet blev en café, hvor talerne kunne tale for de fremmødte uden mikrofon og scene.

John Jeppesen fra Arbejderpartiet Kommunisterne er en af arrangørerne af 1. maj dagen i Munke Mose. Han har et bud på, hvorfor vejret ikke har været med dem i dag.

- Måske er det fordi, kommunister aldrig har haft de bedste forbindelser til vejrguderne, siger John Jeppesen.

John Jeppesen mener, vejret kan skyldes dårlige forbindelser til vejrguderme. 

 

Oversigt

    Oversigt