I det fynske folks tjeneste

Urban opruster på Fyn

Fra efteråret styrker gratisavisen Urban sin tilstedeværelse vest for Storebælt. Der oprettes egen redaktion i Århus, men meningen er at intensivere avisens dækningen af både Fyn og Jylland.

-

Fra efteråret styrker gratisavisen Urban sin tilstedeværelse vest for Storebælt. Der oprettes egen redaktion i Århus, men meningen er at intensivere avisens dækningen af både Fyn og Jylland.

Hidtil har Urban dækket det fynske område fra bureau?et InMentes lokaler i Odense og lokalstoffet bearbejdes af bureauets medarbejdere.

- Nu har vi prøvekørt at være til stede på Fyn og i Jylland og vil gerne etablere os mere permanent, siger ansvarshavende redaktør, Dorthe Carlsen.

Det sker ved at oprette egen redaktion i Århus og ansætte et antal fagjournalister indenfor de forskellige stofområder. De skal så også dække det fynske område.

\"Vanvittig\" konkurrencemarked
Alt i alt bliver der tale om en oprustning i forhold til tidligere, fordi de kommende journalister kun har det som deres arbejdsområde, hævder redaktøren.

Dorthe Carlsen afviser, at nyordningen skyldes konkurrence fra Fyens Stifttidendes gratisavis, Xtra.

- Situationen er den samme i Aalborg og Århus, hvor de lokale medier også har deres egen gratisavis foruden at de to landsdækkende er der. Generelt er konkurrencen vest for Storebælt fuldkommen vanvittig. Men det er kun sjovt, siger hun.

Ved du noget? Så send os et tip