I det fynske folks tjeneste

Vagtmand overfaldet i Middelfart

En vagtmand blev sent tirsdag aften overfaldet af to mænd i Middelfart. Med en pistol truede to gerningsmænd vægteren til at udlevere sin telefon, tegnebog og nøgler. Derefter kørte de to overfaldsmænd bort i den 23-årige vægters bil.

-

Overfaldet skete bag BG Bank i Østergade 40. Vægteren, fra selskabet MP Vagt, kørte til banken efter en alarm, men da han ankom til stedet blev han overfaldet af de to mænd.

Væltet omkuld
Han fik presset en pistol op i nakken, og derpå blev han bedt om at tømme sine lommer. Da han havde udleveret sine ejendele blev han skubbet omkuld og derefter kørte de to røvere væk i vagtmandens bil.  Den chokerede vagt alarmerede politiet, men selvom to patruljevogne hurtigt ankom til stedet, var der ingen spor af gerningsmændene.

Politiet efterlyser vagtmandens bil som var en sort Citroen Berlingo varebil med nummeret SR 91 250. Der stod MP Vagt på siden af bilen.

Den ene af gerningsmændene var en spinkel ung mand med mørkt hår. Han var karseklippet i siderne og havde længere hår i toppen. Han havde en mørk jakke på. Den anden mand er der ikke noget signalement af, udover at han talte gebrokkent dansk.

Ved du noget? Så send os et tip