I det fynske folks tjeneste

Vejr: Lørdags-lummert i Bogense

Lørdagen kan byde på temperaturer på helt op til 18 grader - i hvert fald hvis du bor i Bogense. Til gengæld skal du stadig have det varme tøj på, hvis du bor i Svendborg.

Den vagthavende meteorolog hos DMI fortæller til TV 2/FYN, at lørdagen generelt bliver en "flot dag".
- Der vil hovedsageligt komme solskin, men også lidt skyer. Det bliver varmest nordpå, siger Henning Gisselø.

Det skyldes, at der lørdag vil være søndenvind, og derfor vil de byer, der ligger sydligst og ud til Østersøen, få luft ind fra det kolde hav. Omvendt vil byerne mod nord få luft ind over sig, der er trukket ind over Fyn.
- I Bogense kan de for eksempel sagtens opleve op mod 18 grader, mens Svendborg sandsynligvis må nøjes med omkring 10 graders varme, siger Henning Gisselø.

Natten til søndag kommer der en koldfront ind over Fyn, der byder på regn og koldere vejr, og det vejr varer ved i dagene derefter.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.