Verdenssensation har fået navn

Fjord&Bælt i Kerteminde har lørdag navngivet den marsvine-kalv, som kom til verden i starten af august.

Selve marsvinefødslen var en verdenssensation, da det ikke tidligere har været muligt at holde en nyfødt kalv i live i fangenskab. Lørdag blev hvalungen navngivet. 

- Kalven kommer til at hedde Frigg Amanda. Og det gør hun, fordi vi har tradition for, at vores marsvin har navne fra den nordiske mytologi, og Frigg betyder frugtbarhedens gudinde. Amanda er valgt, fordi marsvinet er født i Amandas by, Kerteminde, og navnet betyder "den elskelige", fortæller Kathrine Gabriel, direktør for Fjord&Bælt.    

Frigg Amandas mor hedder Freja. Navnet på elskovsgudinden i den nordiske mytologi.

Oversigt

    Oversigt