I det fynske folks tjeneste

Veteranhjem indvies med royalt besøg

Kronprins Frederik deltager i indvielsen af Veteranhjem Odense den 7. marts.

Efter fire et halvt års planlægning og byggearbejde er Veteranhjem Odense klar til officiel indvielse den 7. marts. Foto: Veteranhjem Odense

Når snoren til Veteranhjem Odense skal klippes, er det kronprins Frederiks hænder, der styrer saksen.

Veteranhjemmet for tidligere udsendte indvies officielt den 7. marts klokken 15.

 

 

I fire et halvt år har hjemmet for veteraner været på vej, og bag Soldaterhjemmet Dannevirke i Ansgars Anlæg er det nye veteranhjem nu færdigbygget. Der findes i forvejen fire veteranhjem i Danmark, men Veteranhjem Odense er det første, der bliver bygget specielt til formålet. 

2.000 veteraner

I løbet af december flyttede de første veteraner ind, mens håndværkere skruede de sidste paneler op.

Alle tidligere udsendte er velkomne i veteranhjemmet til daglig. Op til syv veteraner vil, når hjemmet åbner, kunne bo i veteranhjemmet i en kortere periode og få hjælp til at finde ro og komme videre i livet.

Man vurderer, at der er 2.000 veteraner på Fyn. 200 af dem er bosat i Odense.

 

Læs også Sådan skal veteranhjemmet i Odense se ud

Veteranhjem Odense

Frivillige hjælpere
Driften varetages udelukkende af frivillige hjælpere, der ulønnet stiller deres arbejdskraft til rådighed. Man får dækket udgifter til transport til og fra veteranhjemmet.

Et fristed for veteraner
Økonomien til den basale drift er skommer fra Forsvarsministeriet, Realdania, Remmen Fonden, Simon Spies Fonden samt mange andre. Herudover har en række fonde, forsvarets fagforeninger, udsendte enheder samt enkeltpersoner skabt det økonomiske grundlag for aktiviteter på veteranhjemmene.

Veteranhjemmene er som udgangspunkt ikke et behandlingssted. De er et fristed for veteraner – alle veteraner – både de mange der kommer styrket hjem , og gerne vil mødes og genopfriske ”gamle minder”. Men også et sted, hvor dem med behov for hjælp kan komme.

Man kan komme og gå, som man vil – og man bliver ikke registreret. Har man brug for en hjælpende hånd bistår veteranhjemmets frivillige med kontakt til fagfolk, offentlige myndigheder m.v., og følger veteranen gennem det, han/hun ofte ser som en uoverskuelig ”jungle”. Og skulle man have brug for et sted at være i en kortere periode, er det også muligt.

Kilde: Veteranhjem.dk