Den lille møder den store: - Vi tager det for oplevelsens skyld

Fredag skal den lille møde den store, når 3. divisionsdamerne fra Tved skal spille mod ligaens grundspilsvindere fra Odense Håndbold.

- Bolden er rund, og der står 0-0 fra start, så vi har da lov at håbe.

quote Chancerne er meget små. Jeg vil næsten sige, at det er umuligt at slå Odense. Men vi tager det for oplevelsens skyld.

Søren Quist, træner i Tved

Sådan lyder det fra halspeakeren fra Tved, Casper Rasmussen, der ser frem til fredagens kamp mellem Tveds 3. divisionshold og ligaens grundspilsvindere fra Odense Håndbold. 

- Det her er en kamp, som vi har glædet os rigtig meget til. Det er ligesom kransen på værket i vores sæson, siger træneren for Tved-damerne, Søren Quist. 

På mange måder kan modstanderne i kampen lyde som ulige modstandere, men når man kigger på sæsonen, er det faktisk Tveds damer, der har haft den bedste af de to hold. 

Tved har nemlig kun tabt en enkelt kamp og dermed vundet 3. division og rykker op i 2. division, mens Odense Håndbolds seneste kamp var noget af en skuffelse i semifinalen i Herning.

quote Det bliver en kæmpe oplevelse for hele klubben. Vi har ikke haft sådan en kamp i den her kaliber, siden vi lå i ligaen i starten af årtusindskiftet.

Casper Rasmussen, halspeaker i Tved

Oplevelsen er nok

Selvom det lille ligahold fra Tved håber på en sejr, så er det egentlig oplevelsen, der er den vigtigste.

 - Det bliver en kæmpe oplevelse for hele klubben. Vi har ikke haft sådan en kamp i den her kaliber, siden vi lå i ligaen i starten af årtusindskiftet. Så det bliver selvfølgelig en kæmpe oplevelse for pigerne og for træner Søren Quist, siger Casper Rasmussen til TV 2/Fyn. 

Halspeakeren fra Tved glæder sig til fredagens kamp mod Odense Håndbold.

Træner Søren Quist er heller ikke i tvivl om, hvad fredagens kamp betyder for klubben.

- Chancerne er meget små. Jeg vil næsten sige, at det er umuligt at slå Odense. Men vi tager det for oplevelsens skyld. Det er det, vi gør, siger træneren og fortsætter:

- Nogle af de unge har også lidt sommerfugle i maven - mere end hvad godt er, og måske er de også lidt nervøse for kampen. 

Flere tilskuer end ellers

En fordel, ved at skulle spille mod et væsentlig større hold, er, at det tiltrækker en hel del flere tilskuere til kampen. Og lige nøjagtig den del glæder halspeakeren fra Tved sig til. 

- Vi regner med cirka 400 til 500 mennesker i hallen. Det bliver noget lidt andet, end hvad vi er vant til. Det er lidt sjovere at have et publikum, der lever sig ind i kampen i stedet for en tom hal, fortæller Casper Rasmussen. 

Fredagens kamp har stor betydning for den lille klub.

Og det har da også en stor betydning for den lille klub på Sydfyn. 

- Det betyder rigtig meget for klubben, at vi kan få Odense herned, og vi har været så heldige, at trække dem i pokalturneringen. Der kommer jo mange folk, og det giver et godt sammenhold, og det giver en god oplevelse for de små spillere i klubben, at man faktisk også i Tved kan komme til at spille mod nogle af de store, siger Søren Quist. 

Fredagens kamp mellem Tved og Odense Håndbold spilles klokken 19 i Tvedhallen.  

Oversigt

    Oversigt