I det fynske folks tjeneste

Vivi Kiers stemmer dyrest - Baastrups billigst

Der er stor forskel på hvor mange penge de enkelte kandidater har brugt i valgkampen på Fyn - og der er også meget stor forskel på hvad kandidaterne har måtte betale for hver enkelt stemme.

Vivi Kier har måtte betale en dyr pris for sine 2.161 stemmer

Under valgkampen bad TV 2/FYN kandidaterne oplyse hvor mange penge de har brugt på deres valgkamp. Nu hvor de personlige stemmer er talt op, kan man opgøre hvad kandidaterne hver især har betalt for hver enkelt stemme.

Ud af de 14 valgte på Fyn har de otte givet oplysninger om deres valgbudget, og hvis man regner på hvad de valgte har betalt per stemme, så står det klart at især de nyvalgt har betalt mange penge for hver eneste stemme.

Vivi Kier topper listen. Hun har brugt 250.000 kroner på valgkampen, og med 2.161 personlige stemmer, har hun givet 116 kroner per stemme.

Nummer to på listen er Karsten Hønge som med et valgbudget på 95.000 kroner og 2.267 personlige stemmer, har givet 42 kroner per stemme.

De billigste stemmer på Fyn fik Anne Baastrup. Hendes valgbudget var på 35.000 kroner, og med 8.749 personlige stemmer, har hun kun betalt fire kroner per stemme.

Så meget har de betalt for deres stemmer:

Vivi Kier - 116 kroner pr. stemme
Karsten Hønge - 42 kroner pr. stemme
Lars Christian Lilleholt - 41 kroner pr. stemme
Britta Schall Holberg - 25 kroner pr. stemme
Carsten Hansen - 21 kroner pr. stemme
Poul Andersen - 20 kroner pr. stemme
Tina Petersen - 15 kroner pr. stemme
Anne Baastrup - 4 kroner pr. stemme
Bendt Bendtsen - ikke oplyst
Kristian Thulesen Dahl - ikke oplyst
Erling Bonnesen - ikke oplyst
Julie Skovsby - ikke oplyst
Niels Sindal - ikke oplyst
Niels Helveg Petersen - ikke oplyst