Smadret knæ med hammer
Det er formentlig narkogæld, der ligger bag en ugelang afstraffelse af en 53-årig mand fra Tønder. Fem mænd sættes i forbindelse med rystende mishandlinger.
Mændene skar den 53-åriges lillefinger af, og tvang manden til at spise den. Voldsmændene forsøgte at stoppe blødningen ved at presse hånden ned på en glødende kogeplade. Manden fik også smadret sine knæ med den spidse ende af en lægtehammer og truet med en pistol.
De to formodede hovedmænd bag mishandlingen, en mand fra Tønder og en fra Fyn er nu fængslet i Esbjerg. Det skriver JydskeVestkysten.