I det fynske folks tjeneste

Voldsomme oversvømmelser over hele Fyn

Fyn oplevede i går de værste oversvømmelser i mange år. Flere havne flød over, og ødelæggelserne er torsdag ved at blive taget i øjesyn.

Mange ejendomme stod under vand efter da vandstanden pludselig steg.

Flere steder var vandstanden onsdag aften næsten to meter over daglig vande, blandt andet i Svendborg.

Sådan så det ud i Fiskergade i Kerteminde ved 23-tiden onsdag aften.

En bus blev i går fanget i vandmasserne ved havnen i Nyborg.

1 af 5

Højvande

Ved flere havne var vandet næsten to meter over daglig vande. I følge Falck er det gået værst ud over Svendborg, Nyborg og Kerteminde.

Assens og Middelfart gik fri

Selv om der i går var ekstraordinært højvande i Assens, så førte det ikke til oversvømmelser, oplyser Assens Politi.

Også i Middelfart er ødelæggelserne begrænsede. Det nybyggeri, som er ved at blive opført på havnen, blev delvist oversvømmet, da vandet flød ind i den underjordiske parkeringskælder. Politi og Falck sørgede for, at de parkerede biler blev trukket op derfra, oplyser Middelfart Politi.