I det fynske folks tjeneste

Willumsen støtter Krag

Odenses rådmand for børn og unge, Stina Willumsen, støtter Astrid Krag i kampen for at blive SFs ny formand.

Selvom Stina Willumsen kender Annette Vilhemsen fra Fyn, støtter hun Astrid Krag:

Jeg kender Astrid som en fantastisk dygtig politiker, som har bevist, at hun kan levere resultater for SF. Ikke mindst som minister, skriver Stina Willumsen i en pressemeddelelse.

- Politik handler for mig om at skabe forandringer. Det kan Astrid, fortsætter hun.

Stina Willumsen mener, at Astrid Krag er den rette til at føre SF igennem en svær tid og hun mener ikke, det tæller nedad, at Astrid Krag er så ung:

- Jeg har selv været med i politik, siden jeg var ganske ung. Det er noget vrøvl, at alderen afgør, om man kan skabe politiske resultater. Det er visionerne, talentet og hjertet, der skaber resultaterne. Og det har Astrid, skriver Stina Willumsen.

Ved du noget? Så send os et tip