I det fynske folks tjeneste

Zelina kastede sten i åen for at hjælpe fiskene

3. klasseselever kastede onsdag formiddag sten og grus i Lindved Å for at skabe et bedre dyreliv.

00:19

Der var gang i kastearmene, da elever fra 3. klasse op Holluf Pile Skole reddede havørrederne i Lindved Å. Video: Mikkel Skov Svendsen

Plop … plop … Det gik ikke stille for sig, da 3. klasseselever fra Holluf Pile Skole kastede sten i Lindved Å onsdag formiddag.

- Det er rigtig sjovt, fortæller August Johannes Juncker, der går i 3. klasse på Holluf Pile Skole i Odense.

Det er rigtig godt for børnene at se, man faktisk med små ting kan gøre en forskel

Jeppe Larsen, lærer, Holluf Pile Skole

Eleverne var ikke i tvivl om, hvorfor de skulle kaste sten og gydegrus i åen ved Hollufgård nær vandmøllen.

- Så vi kan hjælpe fiskene, fortæller Zelina Hansen Villumsen fra 3. b.

Læs også Turister skal på krogen: Her sprøjter de tusindvis af havørreder ud

- Fordi vi skal hjælpe havørrederne med at kunne gyde, så der kommer flere havørreder, siger August Johannes Juncker.

Gør en forskel for naturen

Udover at skabe gode forhold for havørrederne og smådyr i åen, er projektet også godt for børnene, mener elevernes lærer Jeppe Larsen.

- Vi er med i et projekt ud af huset, hvor vi har mulighed for at være med til at gøre en forskel for naturen. Det er rigtig godt for børnene at se, man faktisk med små ting kan gøre en forskel, siger Jeppe Larsen.

Læs også Projekt bivenlig landmand: - De danske bier skal bi-beholdes

00:30

Lærer Jeppe Larsen har forklaret sine skoleelever, hvorfor der skal smides sten i åen. Video: Mikkel Skov Svendsen

Luk video

Skolen gør det i samarbejde med Vandpleje Fyn og Grusbanden. Grusbanden er en frivillig organisation, der arbejder for at genetablere vandløb og skabe optimale forhold for åens smådyr og gydning af havørreder.

- Grusbanden får hjælp i forhold til deres arbejde med at få fyldt sten og gydegrus ud til havørrederne. Men det betyder også meget for dem at få deres budskab ud, altså at de gør en kæmpe forskel, når de skal søge penge og skal have nye midler til at gøre det supergode stykke arbejde, som de gør, siger Jeppe Larsen.