Hvad udleder mindst CO2: Hakket grisekød, hakket kyllingekød eller hakket oksekød?
Tre ud af fire forbrugere oplever, ifølge Forbrugerrådet Tænk, at det er svært at gennemskue klimaaftrykket fra de fødevarer, som vi putter i indkøbskurven.
Men med et nyt klimamærke kan der være håb for, at det bliver lidt nemmere, når du står i supermarkedet.
Det er nu rykket et skridt tættere på, efter en arbejdsgruppe, som blev sat i gang i april 2022 af daværende fødevareminister, Rasmus Prehn (S), er kommet med deres anbefalinger til et kommende klimamærke.
Arbejdsgruppen har afleveret en rapport til nuværende fødevareminister, Jacob Jensen (V), og man peger her på en helt bestemt model for mærket.
Men vil politikerne følge det?
Få svar på her i artiklen, hvad partierne og fødevareministeren mener om et kommende klimamærke.
Anbefaler at vi får en skala
Men først et overblik over arbejdsgruppens anbefalinger.
I gruppen har blandt andet siddet Fødevarestyrelsen, repræsentanter for fødevareproducenter, dagligvarekoncerner og organisationer som Landbrug og Fødevarer samt Forbrugerrådet Tænk.
- Arbejdsgruppen har arbejdet meget grundigt og med mange forskellige modeller. Især to: Det man kalder best-in-class, hvor man vurderer produkter indenfor en kategori op mod hinanden og så en model på tværs af kategorier, skalamodellen, hvor man får mulighed for at sammenligne samtlige fødevarer op mod hinanden, forklarer Karin Breck, der er politisk chef for Bæredygtigt Forbrug hos Forbrugerrådet Tænk.
Det er en bred gruppe af aktører, der samlet har konkluderet, at man vil anbefale politikerne at lave et klimamærke, som tager afsæt i en såkaldt skalabaseret model.
Arbejdsgruppen består af
- Da vi startede, var der absolut ikke enighed om, at vi skulle havne på skalamodellen. Men med diskussionerne i arbejdsgruppen - samt især også en undersøgelse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som viste, at for det første vil forbrugerne helst have en skalabaseret model, og for det andet, så var det også det mærke, de forstod bedst - så var der mange gode grunde til, at vi havnede på den skalabaserede model, forklarer Karin Breck.
Følger politikerne anbefalingen, vil et kommende klimamærke for eksempel kunne se sådan her ud for de enkelte kategoriseringer i skalaen, som skal gå fra et mørkegrønt A til et mørkerødt E.
Fødevareminister er ikke afklaret endnu
I et interview med TV 2 Fyn onsdag roste fødevarerminister Jacob Jensen (V) arbejdsgruppens arbejde. Men han vil ikke lægge sig fast på den ene eller anden model endnu.
- Jeg skal selvfølgelig have lejlighed til at gå lidt dybere ned i de anbefalinger, der nu ligger, og så skal vi selvfølgelig også have en politisk proces omkring, hvordan Folketinget i øvrigt ser på, hvordan vi skal udmønte et klimamærke.
Han har noteret sig, at det har været mange aktører indover anbefalingerne.
- Det er en bredt sammensat arbejdsgruppe, der har arbejder med det her og givet os de her anbefalinger. Og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, at vi kan arbejde videre med rent politisk.
Er det realistisk at tro på, at vi senest i 2025 har en eller anden form for klimamærke på vores fødevarer i Danmark?
- Ja, altså det der bliver lagt op til er, at man senest i 2025 kan få et klimamærke ude i butikkerne. Om det kan ske før, det er jo så noget af det, vi også politisk skal tale om. Men for mig at se er det ikke afgørende, om det kommer et par måneder fra eller til. Det afgørende er, at vi får lavet et ordentligt stykke arbejde oven på det fine arbejde, som arbejdsgruppen har lavet nu.
Det siger partierne
Blandt Folketingets partier er der bredt set opbakning til at lave et klimamærke.
Både Liberal Alliance, Enhedslisten og SF bakker fuldtonet op at basere et kommende klimamærke på en skalamodel, der sammenligner varer på tværs af kategorier.
- Der skal gerne være nogle klimamærker, der gør det meget tydligt for forbrugerne, når de skal have proteiner, at danske gule ærter er bedre end oksekød, siger Søren Egge Rasmussen, fødevareordfører for Enhedslisten.
- Det giver kun mening at lave en skalamodel. Det der er brug for er at få folk til at skifte til nogle andre fødevarer. Helt overordnet er der brug for at folk skifter fra animalske til mere plantebaserede varer, siger Carl Valentin, fødevareordfører for SF.
Fra Dansk Folkepartis klimaordfører og partiformand, Morten Messerschmidt lyder det:
- Det afgørende er, at forbrugerne får let ved at træffe det ønskede valg samtidig med, at de erhvervsdrivende får et minimum af bøvl. Kan det gå op i en højere enhed, ser jeg ikke noget problem i at lave et sådant klimamærke (ud fra en skalabaseret model, red.).
Og hos Radikale Venstre er fødevareordfører Christian Friis Bach også positiv over for skalamodellen. Partiet har dog ikke nået at drøfte modellerne endnu:
- Jeg synes umiddelbart, det er en gennemtænkt model med skalamodellen. Jeg glæder mig over, at man meget bredt i branchen har samlet sig om det her. Det er en vigtig ting, så vi kan få det implementeret.
Og der er behov for nærmere afklaring i flere partier. Hos et af de øvrige partier i regeringen lyder svaret fra Socialdemokratiets fødevarerordfører Ida Auken:
- Vi glæder os til at dykke ned i anbefalingerne. Det vigtigste for Socialdemokratiet er, at det bliver let for forbrugerne at vælge grønt og klimavenligt, når de køber ind.
Det Konservative Folkeparti oplyser, at de ikke har lagt sig fast endnu på, om de ønsker den ene eller den anden af de to modeller.
Samme melding kommer fra Danmarksdemokraterne, hvor fødevareordfører Hans Skiby hælder til at følge anbefalingen om en skalabaseret model, men understreger behovet for at læse sig ned i begge modeller.
Nye Borgerliges fødevareordfører Kim Edberg Andersen fortæller til gengæld, at han som udgangspunkt ikke er tilhænger et klimamærke "som helhed".
- For det er at hive noget ned over hovedet på folk. Men hvis det skal være, hælder jeg mest til best-in-practice-modellen. For det er mindst løftet pegefinger over for folk.
Det har ikke været muligt at indhente svar fra ordførerne hos Moderaterne og Alternativet inden deadline for denne artikel.
Du kan se mere om mærket i explainervideoen her, hvor vi besøger en Netto, der har prøvet et klimamærke af i et forsøg: