Kritik af lodtræknings-forskning: De spiller hasard med liv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fynsk forskningsprojekt i modvind i Regionsrådet. Politikerne finder det uforsvarligt at lave lodtrækning i forskning om akuthjælp til hjertestop.
Et millionprojekt til forskning i hjertestop på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet hænger i en tynd tråd.
I det præhospitale udvalg har politikerne i Region Syddanmark sagt nej til, at forskerne laver lodtrækningsforsøg, når de vil dokumentere, om frivillige akuthjælpere forbedrer patienternes overlevelse og prognose.
Politikerne vil ikke gå med til, at man sammenligner prognoserne for en gruppe patienter, der får supplerende hjælp fra frivillige førstehjælpere, med en anden gruppe patienter, der får den eksisterende hjælp.
“Du skal trække lod om to mennesker. Det er etisk uforsvarligt”
- Problemet er, at man skal trække lod. Du skal trække lod om hjælpen til to mennesker. Det er etisk uforsvarligt. Vi kan ikke lægge navn til, at man for eksempel på Langeland kun sender akuthjælpere ud hver anden gang, siger Thyge Nielsen.
Christian Torp-Pedersen er professor i cardiologi og sidder i styregruppen for de kommende forsøg med akuthjælpere i Region Hovedstaden. De er på vej med et lignende lodtrækningsforsøg, hvor akuthjælpere bliver alarmeret hver anden gang, der er alarmopkald til hjertestop.
- Det er uetisk ikke at lave disse forsøg, når vi om lidt skal sende hundrede tusinder af frivillige førstehjælpere afsted i hele landet. Det er nu, vi har en mulighed for at undersøge det her, før det bliver rullet ud i hele landet, siger han.
Borgerne valgte
I maj 2017 vandt Hans Mickley og hans team af forskere fra hjertemedicinsk afdeling på OUH en million kroner til forskning i effekten af akuthjælpere ved hjertestop uden for hospitalet.
De vil undersøge, om patienter får en forbedret prognose med hjælp af de frivillige førstehjælpere kombineret med et gps-styret tilkaldesystem.
Fyn har talt: Vinderen af en million kroner er fundet
Hans Mickley har vundet en million kroner til at forske i hjertestartere gennem Et sundere Fyn.
Projektet Et sundere Fyn er afsluttet, og fynboerne har stemt. Præmien på en million kroner til forskning går til projekt om hjertestartere.
Flere end 12.000 fynboer har stemt på de fem forskningsprojekter i Et sundere Fyn, og vinderprojektet er fundet.
Forskningsprofessor Hans Mickley og hans projekt om hjertestartere strøg til tops med 34 procent af stemmerne.
Løbet var tæt, lige indtil afgørelsen faldt mandag aften. Her trak hjertestarterprojektet for alvor fra. Projektet om tilbagefald af brystkræft fik 25 procent af stemmerne og leddegigt 19 procent af stemmerne.
Indslagene om de fem fynske forskningsprojekter er blevet set af mere end 250.000 seere på TV 2/FYN. Det glæder Region Syddanmarks formand, Stefanie Lose (V).
- Langt over 10.000 har stemt og en kvart million har set tv-klippene. Det, synes jeg da, er en succes, siger formanden.
Hun vil ikke love, hvor stort et beløb regionen vil udlove til forskning næste år, men hun håber, at projektet med at lade fynboerne bestemme kan gentages.
- Jeg tror, det er den vej, vi skal fremover. At vi sammen med patienterne belutter, hvad vi skal forske i, fortæller Stefanie Lose.
Det skal pengene bruges til
I Region Syddanmark vil der statistisk set være cirka 850 hjertestop uden for hospitalet per år. Nu vil Hans Mickley sammen med et team undersøge, om flere patienter overlever og får en forbedret prognose med de frivillige akuthjælpere på den sydfynske ø.
- Vi skal være sikre på, at det bliver en kvalificeret hjertemassage. Er den nu så god, som vi håber og tror? Og virker hjertestarterne? Det vil vi gerne forske i, siger Hans Mickley.
Forskningsprojektet bygger på et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp, Region Syddanmark, Region Sjælland og det GPS-styrede tilkaldesystem FirstAED. Dansk Folkehjælp forventer at uddanne 1.600 førstehjælpere, og projektet kommer til at dække Region Syddanmark og Sjælland.
Du kan se liveudsendelserne herunder.
Over 12.000 fynboerne stemte om det mest relevante blandt en række projekter, og de fleste valgte hjertestopprojektet.
Helt usædvanligt har en række repræsentanter fra forskningsprojektet fået foretræde for politikerne i Region Syddanmark mandag, før de skal stemme om det på regionsrådsmødet.
Det bliver ansøger af forskningsprojektet Hans Mickley foruden en række ledende overlæger fra SDU og OUH foruden direktør Kim Brixen.
Men hvis regionsrådet vender tommelfingeren ned på mandag, så kan forskerne ikke gennemføre det.
- Det er at spille hasard med folks liv. Og tænk på det personale i alamcentralen, der får til opgave kun at alarmere en akuthjælper til hver anden hjertepatient på Langeland. Det kan vi ikke, mener Thyge Nielsen.
På Langeland har de i en årrække brugt akuthjælpere, der via mobiltelefon bliver tilkaldt via den gps-styrede FirstAed-app, som også lokaliserer den nærmeste hjertestarter. Resultater fra øen har vist, at den første frivillige førstehjælper ankom før ambulancen i 94 procent af registrerede alarmkald.
Mangler dokumentation
Men der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at hjertelungeredning fra frivillige førstehjælpere forbedrer prognosen for patienter med hjertestop uden for hospital.
I Region Hovedstaden er de på vej med et stort lodtrækningsforsøg blandt frivillige førstehjælpere, der bliver alarmeret ved hvert andet alarmopkald ved hjertestop.
- Vi er overbeviste om, at det gavner. Men vi er også overbeviste om, at der er en risiko ved at sende frivillige ud midt om natten til noget, de ikke er vant til. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi undersøger, om den gavn, vi gør, overstiger de risici, vi tager, mener Christian Torp-Pedersen.
Projektet Danmark Redder Liv er et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp, Region Syddanmark, Region Sjælland og FirstAed, som har udviklet det benyttede gps-styrede tilkaldesystem.
De vil lave et såkaldt randomiseret studie, hvor patienter i tilfældig rækkefølge får enten den eksisterende hjælp, altså fra eventuelle vidner og alarmkald 112, eller den eksisterende hjælp suppleret med tilkald af frivillige førstehjælpere.
Laura skal forske i hjertestop så flere overlever
Laura Sarkisian Jangaard skal bruge det næste år på at forske i hjertestop udenfor hospitalet. Hendes ph.d. skal hjælpe flere til at overleve
"Forskerreden" står der på det hvide skilt udenfor kontoret.
Det er her 30-årige Laura Sarkisian Jangaard kommer til at arbejde med sin ph.d. i hjertestop det næste års tid.
På Hjertemedicinsk afdeling på OUH får de alle patienter med hjertestop ind fra hele Region Syddanmark. I gennemsnit overlever kun 1 udaf 10 patienter et hjertestop udenfor sygehuset.
“Når vi ser, hvor dårligt de har det og hvor ringe en overlevelse, de har, så er det som læge ekstra spændende at være med til det her. Det er motiverende at prøve at gøre noget for dem, som måske kan øge deres overlevelse”
- Når vi ser, hvor dårligt de har det og hvor ringe en overlevelse, de har, så er det, som læge ekstra spændende at være med til det her. Det er motiverende at prøve at gøre noget for dem, som måske kan øge deres overlevelse, siger hun.
Fynboerne bestemte
1. maj stemte over 12.000 fynboer om, hvad de mener, lægerne skal forske i. Hans Mickley og teamet bag projektet om hjertestartere vandt en million kroner. Pengene har været med til at betale for ph.d-ansættelsen.
Forskningsprojektet bygger på et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp, Region Syddanmark, Region Sjælland og FirstAed.
De vil undersøge, om patienter i andre dele af Danmark overlever og får en forbedret diagnose med frivillige akuthjælpere, som man har set det på Langeland.
Erfaringer fra Langeland
Der findes ingen lignende studier, som har vist, om det har en gavnlig effekt at sende de frivillige førstehjælpere ud.
Laura Saikisian Jangaards ph.d. bygger videre på erfaringerne fra Langeland med at bruge frivillige førstehjælpere ved hjertestop. Modellen bliver nu bredt ud til hele Region Syddanmark og Region Sjælland. Fra årsskiftet begynder hun at registrere data fra de første borgere med hjertestop i projektet.
For at teste effekten sender man førstehjælpere ud til hveranden alarm med hjertestop. Den anden halvdel får hjælp som den er i dag. Det skal vise, om de frivillige rent faktisk gør en forskel.
- Det er den eneste måde, vi kan finde ud af, om det faktisk giver en forbedret overlevelse at bruge frivillige, siger Hans Mickley, der er forskningsprofessor på Hjertemedicinsk afdeling på OUH.
Hvis resultaterne efter et halv år viser en tydelig effekt af de frivillige eller det modsatte, så slutter forsøget. Er der ikke noget entydigt resultat, fortsætter projektet de næste to år.
Planen er også at undersøge, hvordan frivillige reagerer psykisk, når de skal forsøge at genoplive medborgere.
- Vi skal undersøge, hvordan deres reaktioner er, når de oplever så voldsom en ting som det at genoplive andre. Vi har set andre steder, at de frivillige har kørt for hurtigt, at de selv er kommet galt afsted og har været involveret i trafikulykker. Kommer de til skade eller kommer de til at skade patienten endnu mere, end patienten var før? siger Laura Saikisian Jangaard.
International interesse
Udover Langeland er der også lavet studier i Sverige og Holland. Men lægerne ved ikke, om man kan overføre erfaringerne fra udenlandske storbyer og et lille dansk øsamfund til de danske regioner.
Forskellig befolkningstæthed, vekslende antal af førstehjælpere, antal af ambulancer, geografiske afstande og antal af hjertestartere kan gøre en forskel.
- Resultaterne af det her projekt har ikke kun stor national interesse, men vil også internationalt set få en stor betydning, siger Hans Mickley.
Afhandlingen omfatter også en nærmere undersøgelse af, hvilke typer hjerterytme-forstyrrelser, patienter med hjertestop har haft udenfor hospitalet.
Nationalt ja og regionalt nej
Den Nationale Videnskabsetiske Komité har sagt god for forskningsprojektet. Men De Regionale Videnskabetiske Komitéer i Region Syddanmark mener ikke, etikken er i orden.
Det gælder også politikerne i det præhospitale udvalg.
Hvis du mener, det er etisk uforsvarligt, må det jo være, fordi I mener, det virker at sende frivillige akuthjælpere ud, er det så ikke uetisk ikke at dokumentere effekten, så man kan udbrede den?
- Vi ved, at det gør en forskel på liv eller død, om du får hjælp hurtigt. Det vil vi altså ikke have, man skal trække lod om. Vi ved godt, at mange forskningsprojekter er med kontrolgrupper, hvor man ikke får medicin. Hvis det så viser sig, at patienten bliver dårligere, vil man gå i gang med en behandling, og så vil patienten altid blive reddet. Det kan man jo ikke her, hvis det først er for sent med en hjertestarter, kan du ikke redde folk.
Thyge Nielsen mener, at forskerne bliver nødt til at finde en anden måde at undersøge tallene på i områder, der ikke i forvejen har en hjertestarter.
Men man kan ikke sammenligne tallene fra geografisk forskellige områder som for eksempel Odense og Rudkøbing med hinanden, er det så valid forskning?
- Så stor forskel er der ikke på geografien. Det mener vi nu med vores husmandsfilosofi er lige så godt. Hvis alternativet er, at nogen kunne få hjælp og overleve, så mener vi, at det vejer tungere end om et forskningsprojekt kun er 98 procent validt, mener Thyge Nielsen
Det er usædvanligt, at nogen kommer og argumenterer over for politikerne i Regionsrådet inden et møde. Men det sker på mandag, hvor forskerne vil forsøge at overbevise politikerne om projektet.
- Der er da stadig en mulighed for, at de kan overbevise os. Men det bliver op af bakke på mandag, siger Thyge Nielsen.
Fakta om hjertestop
I Danmark er der årligt mellem 3.500 og 4.000 personer, som får uventet hjertestop uden for hospital.
70 procent af hjertestop uden for hospitalet sker i private hjem, hvor overlevelsen er på otte procent.
DC-stød givet inden for tre-fem minutter kan resultere i overlevelsesrater på mellem 50 og 70 procent.
For hvert minut, der går inden DC-stød, mindskes sandsynligheden for overlevelse mellem 10 og 12 procent
Kilde: Trygfonden
Det tog et kvarter at overtage landmands jord - nu skal hele landet kopiere Assens-model
Landmand Niels Christian Hansen har afgivet landbrugsjord for at give plads til mere natur.
Før var omkring ti hektar af hans jord ved Strandby Bæk ved Haarby dyrket intensivt med afgrøder som kartofler og løg. Nu er det et vildtvoksende og delvist oversvømmet engområde med græssende køer og naturstier med offentlig adgang.
Beslutningen om at tage jord ud af produktion har ifølge Niels Christian Hansen været en nem og hurtig beslutning, uden hverken ballade eller bureaukratisk bøvl:
- Der er ikke kommet nogen og sagt: Nu skal I det her, og nu tager vi jeres jord, hvad enten I vil det eller ej. I stedet har vi taget en snak om, hvordan vi kan se os selv i det, siger Niels Christian Hansen.
Aftalen om omlægning af Niels Christian Hansens jord er kommet i stand i en en slags lokal grøn trepart, forhandlet på plads over en kop kaffe med Assens Kommune og repræsentanter fra Landbrugsstyrelsen.
- Vi satte os ned, og det tog ikke mere end et kvarter eller en halv time, så var vi enige om, hvordan vi skulle gøre det, fortæller Niels Christian Hansen.
Et par andre landmænd har også bidraget med jord i området, og det samlede projekt har givet en årlig CO2-reduktion på 183 tons og reducerer samtidig udledningen af kvælstof til Helnæs-bugten, som Strandby Bæk har udløb til.
Inddragelse og dialog
Udover kaffe består opskriften på en hurtig og nem omlægning til natur af følgende ingredienser: Tidlig inddragelse og ligeværdig dialog.
- Det er nødvendigt med en pragmatisk tilgang. Vores oplevelse er, at vi med vores model får en bred tilslutning, hvilket højner muligheden for at gennemføre store og komplekse naturprojekter, siger Jannik Seslef, projektleder og naturmedarbejder i Assens Kommune.
Opskriften kaldes for Assens-modellen og vækker opsigt i brede kredse. Ikke mindst har man i Ministeriet for Grøn Trepart fået øje på den særlige fynske opskrift.
- Det, de har vist er, at ved at starte med at inddrage folk og drikke kaffe, inden man laver projektet, kan det faktisk lykkes, og det kan også lykkes hurtigere, end man ellers har kunnet, siger Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.
DN: Bør være model for hele landet
Ifølge den netop indgåede grønne trepartsaftale skal der på landsplan tages mindst 400.000 hektar landbrugsjord ud af produktion. Med Assens-modellen og dialog-kaffe har man i Assens Kommune gennemført eller indgået aftale om omlægning af 2.300 hektar landbrugsjord, mens flere andre kommuner ikke for alvor har fået taget hul på opgaven endnu.
Den fynske natur-opskrift bør opskaleres og være model for hele landet, mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Kernen i den grønne trepartsaftale er, at den skal ud og fungere lokalt. Assens-modellen er en kæmpe inspiration, fordi den viser, at tingene kan vokse frem nedefra. Det kan give troen på, at den grønne trepartsaftale rent faktisk bliver til virkelighed, siger Maria Reumert Gjerding.
Axelsen trækker sig fra sæsonfinalerne
Viktor Axelsen kommer ikke til at stille op til sæsonfinalerne i Hangzhou i Kina.
Den dobbelte OL-vinder meddeler på sin Instagram, at han trækker sig fra turneringen på grund af en skade i sin venstre fod.
- Jeg er desværre ikke i stand til at stille op i World Tour Finals i december. Jeg kæmper med en skade i min fod, hvilket giver mig en del problemer, og jeg er blevet opfordret til at få styr på det med det samme for ikke at få længerevarende problemer.
- Jeg er meget ked af ikke at skulle spille i Hangzhou. At have vundet turneringen fem gange og ikke kunne spille en af mine yndlingsturneringer er en hård pille at sluge, skriver Axelsen.
Viktor Axelsen spillede senest den 23. november, hvor det blev til et nederlag til Anders Antonsen ved China Masters.
Fokus på comeback
Axelsen har vundet turneringen de seneste tre år, men det bliver altså ikke til fire år til træk.
Badmintonstjernen skriver i opslaget, at han nu vil fokusere fuldt ud på at blive sin skade kvit.
- Min førsteprioritet er at blive 100 procent rask, før jeg kommer til at spille igen. Mange tak for supporten. Det betyder meget for mig, afslutter han.
Det betyder samtidig, at Viktor Axelsen kan se tilbage på 2024 og resultaterne, hvor han kan se tilbage på tre store sejre.
Den største er naturligvis OL i Paris, men det blev også til triumfer i Hong Kong Masters og Malaysia Masters.
Mistede begge nummerplader ved Rosengårdcentret
Det er sjældent, man taber begge nummerplader på én gang.
Men enten er det, hvad der skete mandag aften ved Rosengårdcentrets parkeringsplads, eller også er nummerpladerne blevet stjålet, mens bilen holdt parkeret.
Da bilejeren parkerede på parkeringspladsen, havde bilen med al sandsynlighed nummerplader monteret både foran og bag bilen. Da forurettede efterfølgende kom ud til sin bil, var begge plader væk.
Anmeldelsen kom klokken 18.
Ville pante sæk med dåser - så blev politiet tilkaldt
Politiet blev tilkaldt, da en 46-årig mand mandag formiddag forsøgte at pante i Coop 365 på Vesterbro i Odense.
Manden fiskede flasker og dåser op af en officielt udseende pose, caféer og butikker bruger til at opbevare pant. Posen blev genkendt, og politiet tilkaldt.
- Det er en form for pose, pant bliver puttet i og klargjort til afhentning. Den er formentlig blevet stjålet i nærområdet, fortæller Fyns Politis kommunikationsmedarbejder Mads Boel.
Posen var ifølge døgnrapporten lukket med strips, forretninger gør brug af.
Manden oplyste til politiet, at han havde fundet posen liggende på jorden.
Han er sigtet for tyveri.
Genoplivningsråd advarer om grønne blink på førstehjælperes bil
Dansk Råd for Genoplivning vender tommelfingeren nedad for planen om at tilbyde frivillige førstehjælpere grønne blink på taget af deres biler, skriver Beredskabsinfo.dk.
Transportminister Thomas Danielsen (V) vil give førstehjælpere mulighed for at bruge grønne blink på taget. Det skal få de andre bilister til at vise ekstra hensyn.
Men Dansk Råd for Genoplivning mener, at ordningen kan udsætte både førstehjælpere og andre bilister for fare. Rådet mener også, at brugen af grønne blink risikerer at skabe forvirring og udvande betydningen af de blå blink.
Det kan medføre, at danskerne ifølge rådet "får svært ved at skelne mellem, hvordan de skal agere ved de to former for blink".
Hjerteløbere får grønne blink - forening er skeptisk
Normalt skal man være opmærksomme på blå blink, der kommer fræsende i trafikken.
Men nu er der en ny farve på vejene, man skal være opmærksom på: Det grønne.
Det nye blink er til hjerteløbere, som med blinket på taget af bilen forhåbentlig kan komme nemmere og hurtigere frem i livreddende aktioner.
Med ordningen bliver mødt med skepsis hos Langelands Hjertestarterforening, hvor Henrik Schakow er formand. Hør ham sætte ord på det i videoen ovenover.
Det grønne blink er en forsøgsordning, som træder i kraft fra januar 2025.
Akuthjælperne på Langeland må nu køre med blå blink
Akuthjælperne på Langeland må i fremtiden køre med blå blink.
I dag var transportminister Thomas Danielsen (V) på besøg hos den langelandske hjertestarterforening, og her blev der officielt givet tilladelse til at køre med udrykning.
Færdselsstyrelsen har tidligere givet afslag på, at akuthjælperne må køre med udrykning, men med ministerens besøg er det nu lovligt.
- Jeg er kommet til at kigge på, hvordan vi har givet de her tilladelser, og der kan jeg konstatere, at det er for kompliceret, for bøvlet og for administrativt tungt. Derfor er jeg heller ikke færdig med at se på det her område endnu, siger Thomas Danielsen.
Det var sidste sommer, at Akuthjælperne fik afslag på at køre med udrykning i akuthjælpebilerne.
Afslaget fra Færdselsstyrelsen bundede i, at styrelsen ikke mente, det var forsvarligt i forhold til trafiksikkerheden, men den argumentation forstod foreningens formand, Henrik Schakow, ikke noget af, da afslaget kom i sommer:
- Alle akuthjælperne har fået undervisning af politiet. De er derfor rustet til at kunne køre udrykning, forklarede han.
Det kommunale beredskab står over for "historisk store udfordringer", siger KL
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) står de enkelte kommuners beredskab over for ”historisk store udfordringer”, når det kommer til at håndtere klimaforandringerne, cybertrusler og andre kriser i samfundet.
Derfor bør Danmarks kommende beredskabsaftale, som er ved at blive forhandlet på plads på Christiansborg, ikke kun ruste statens beredskab til fremtidens mere vanskelige og komplekse samfundstrusler, men også kommunernes:
- Vores opfordring er klar: Brug beredskabsforhandlingerne til at investere markant i at styrke de nære kommunale beredskaber, lyder det fra formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (S), der også er borgmester i Middelfart Kommune.
- Vi ved, hvad der er brug for
Baggrunden for fempunktsplanen er blandt andet, at det ifølge KL i 98 ud af 100 tilfælde er kommunernes beredskabspersonale, der rykker ud til danskernes krisesituationer, og ikke det statslige.
Alligevel sagde beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) i november til mediet Altinget, at de kommunale beredskaber ikke skal have tilført penge i den kommende beredskabsaftale.
Det har vakt utilfredshed hos Johannes Lundsfryd Jensen og KL, der mener, at de politiske beredskabsforhandlinger også skal prioritere penge til kommunernes beredskab.
Ifølge beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) er forventningen, at flere af de punkter, som KL efterspørger, vil være en del af den kommende beredskabsaftale.
- Men jeg har også et ansvar for, at vi udnytter pengene bedst muligt, og derfor er det vigtigt for mig, at det statslige beredskab, som er et assistanceberedskab for det kommunale, kan løse nogle af de specielle behov, der er, og at det kommunale kan trække på det, fortæller han.
Kedeligt nyt til pendlere - flere tog aflyst
Skal man mellem Svendborg St. og Odense St eller omvendt, så skal man lige tjekke sin afgang en ekstra gang.
Go Collective, der er operatør på strækningen, oplyser, at et tog i hver retning er aflyst på grund af personaleforhold.
Aflysningen gælder tog 2814 mellem Svendborg St. og Odense St. med afgang klokken 07:22, og tog 2815 mellem Odense St. og Svendborg St. med afgang klokken 06:31.
Til formiddag er der chance for sol - her er tirsdagens vejr
Dagen starter skyet, men henad formiddagen kan solen bryde gennem skydækket.
Det holder tørt, og temperaturerne vil befinde sig på mellem tre og seks grader, og vinden vil være svag fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturerne med en enkelt eller to grader. Vinden vender og bliver let fra nordøst, og når det sker, vil der være en risiko for regn enkelte steder.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er formand for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
- Jeg har længe råbt for døve ører, siger borgmester om trussel
Vandet stiger langs kyster og i havne, og i fremtiden bliver det et problem for boligejere, erhvervsdrivende og andre rundt om i det fynske. Det slår adskillige rapporter fast.
Det gælder også i Kerteminde. En rapport fra SDU, DTU og Navigating 360 viser, at 40 procent af boligerne af byen risikerer oversvømmelse i år 2071 til 2100 i tilfælde af en 100-årshændelse.
Derfor var flere fynskvalgte folketingsmedlemmer mandag inviteret til byvandring i Kerteminde sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Han står bag invitationen sammen med folketingsmedlem Lasse Haugaard Pedersen. Begge vil sætte spot på de udfordringer, byen står overfor i forbindelse med kystsikring i fremtiden.
Blandt andet spænder lovgivning og finansiering ben for projekterne.
- Jeg synes længe, jeg har råbt for døve ører, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen og tilføjer:
- Vi skal have mulighed for at rykke klimatilpasningen ud af vores anlægsbudget. Det er det vigtigste.
Udfordringer skal fjernes
Kommunerne er styret af, hvor mange penge de må bruge om året på anlæg - det der kaldes anlægsloftet - og det ønsker Kasper Ejsing Olesen ophævet i kystsikring-sammenhæng, så der er mulighed for, at kommunen selv kan begynde at kystsikre.
- Jeg havde da gerne set, at der var tilskud med, men vi vil gerne have låneadgang fra staten, selvom jeg da gerne havde set, at den betalte det hele. Men det handler om at være realistisk.
Lasse Haugaard Pedersen (S) glæder sig over, at hans folketingskollegaer kom med på tur i Kerteminde mandag.
- Jeg synes, at der er gode budskaber fra Kerteminde, som vi kan tage med videre, siger han.
Det samme mener Lars Christian Lilleholt (V).
- Vi står i en situation, hvor mange steder i Danmark vil opleve enorme konsekvenser, hvis ikke vi investerer. Så det her er et område, hvor vi kommer til at investere massivt i de kommende år.
Samtidig er han enig i, at det skal være nemmere at finde pengene og få lov at bruge dem.
- Er der ting, der ikke fungerer, og steder, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at fjerne de forhindringer, der gør at man ikke kan finansiere klimatilpasnings-projekter, så skal vi se på det, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvornår kystsikringen i Kerteminde kan begynde, vides endnu ikke.
Han tordnede mod Tinderbox - nu trækker Michael Nielsen sig efter "umenneskelig" behandling
Han vil ikke direkte have lukket Tinderbox, præciserer Michael Nielsen, men i stedet insisterer han på, at “loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen jo naturligvis ikke fortsætte”.
Ikke alle har dog taget lige godt imod Michael Nielsens kamp mod den ultrapopulære festival.
- Det har været en hård og umenneskelig weekend for mig og min familie grundet alle disse misforståelser og efterfølgende repressalier på diverse sociale medier, siger han til TV 2 Fyn og tilføjer, at han i dag “har besluttet at overlade udtalelser vedrørende Tinderbox og Tusindsårskoven til andre interesserede kræfter”.
Inviteret til dialogmøde
Debatten har kørt på højtryk, siden det lørdag kom frem, at foreningen Dyrskuepladsens Naboer - som Michael Nielsen er en del af - med en “københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - ligesom Michael Nielsen altså vil have gået lovgrundlaget for afholdelsen af Tinderbox efter i sømmene.
Det har nu ledt til, at borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, har inviteret foreningen til et såkaldt dialogmøde torsdag eftermiddag.
Men hvis foreningens medlemmer tror, at der kan rykkes ved politikernes ståsted, tager de fejl, slår rådmanden fast.
- Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen påpeger, at han udelukkende har udtalt sig som privatperson.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her