Barbie besøger Årslev

Barndommens barbiedukker er udstillet på Årslev Bibliotek i august måned. Det er den fynske barbie-entusiast Martha Andersen, der står bag samlingen.

Alle kan komme forbi biblioteket og se Barbie med familie og venner fra 1960-1977. Den tyske Barbie-konkurrent Petra med familie fra 1964-1978 er også på bibiloteket sammen med Tressy, den første fashion-dukke med hår, der kan forlænges og forkortes.

Kendte og ukendte dukker

Stort set alle dukkerne optræder med originalt tøj fra tiden. Martha Andersen viser også nogle få fashion-dukker fra slut 50erne og en del andre kendte og ukendte dukker fra 60erne og 70erne.

Martha Andersen fra Herringe har altid syet dukketøj - først til sine egne dukker og siden til børns og børnebørns dukker. Hendes Barbie-samling startede med, at hun fik nogle symønstre til Barbie-tøj og så gik hun ellers i gang. For at få nogle modeller, købte hun nyere dukker på loppemarkeder og lignende steder. Siden er internettet blevet en stor hjælp, når der skal opstøves gamle Barbie-dukker og tøj fra datiden.

Oversigt

    Oversigt