Den Sorte Død: Arkæologer graver i fynske baghaver

For at blive klogere på, hvordan pesten hærgede i fynske landsbyer i middelalderen, er arkæologistuderende i gang med at grave i folks haver i Hågerup.

Arkæologer er i disse uger i gang med at grave i jorden i nogle haver i Hågerup for at blive klogere på udviklingen i landsbyen i middelalderen. 

I løbet af juni vil arkæologistuderende fra Aarhus Universitet grave firkantede huller i de fynske baghaver for at lede efter spor i jorden. De er på jagt efter noget, der kan fortælle, hvordan landsbyen på Midtfyn har forandret sig gennem historien.

- Projektet går ud på at undersøge en historisk landsby, og hvordan den har forandret sig gennem tiden, siger Mette Svart Kristiansen, der er lektor i arkæologi på Aarhus Universitet. 

- Det fortæller os, hvor stor landsbyen har været, og hvordan landsbyen har løst de udfordringer, der har været i lokalområdet, men også på nationalt plan, fortæller hun.

Blive klogere på Den Sorte Død

Arkæologerne graver forskellige steder i Hågerup huller på en kvadratmeter i haverne.  De forsøger at finde ud af, hvordan Hågerups udstrækning og placering har forandret sig gennem tiden og dermed indirekte, hvordan indbyggertallet er gået op og ned.

- Ved at datere det, vi finder, kan vi se, om der har boet folk i nærheden, så vi kan se, hvordan landsbyen har trukket sig sammen eller udviklet sig. Det ved vi ikke noget om gennem tiden, siger Mette Svart Kristiansen.

Arkæologerne ved til gengæld fra lignende britiske undersøgelser, at begivenheder som Den Sorte Død i midten af 1300-tallet har påvirket befolkningstallet betydeligt, og det er blandt andet dette, som man gerne vil undersøge i Hågerup.

Fakta om Den Sorte Død

- Der trækker landsbyerne sig pludseligt sammen, og det kan vi se skyldes Den Sorte Død, forklarer Mette Svart Kristiansen. 

Hvad siger folk, når I banker på og siger, at I gerne vil grave i deres have?

- De er overraskende begejstrede. Der er selvfølgelig nogle, der ikke synes, det er sjovt, men mange synes, det er rigtig interessant, fortæller Mette Svart Kristiansen, der har det indtryk, at de lokale ofte er interesseret i at lære deres bys historie at kende. 

Når de arkæologistuderende graver i folks baghaver, leder de typisk efter keramik, for det kan arkæologerne tidsbestemme. 

Graver i 20-30 haver

I løbet af de næste to uger graver de studerende i 20-30 haver samt på marker langs landsbyen.

De arkæologistuderende har i forlængelse af coronaviruspandemien fået ekstraordinært lov til at lave udgravningerne, fordi det er en del af deres uddannelse, at de skal ud i virkeligheden og lære at være arkæolog, og det kan ikke lade sig gøre på samme måde med fjernundervisning på et kollegieværelse. 

Projektet udføres som et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Øhavsmuseet Faaborg. 

Fakta om middelalderen

Oversigt

    Oversigt