Lugten af gylle og larmen fra de 40 ton tunge lastbiler er det første, der møder en på Nature Energys biogasanlæg på Midtfyn.
På det 10 hektar store område, bliver der produceret 20 millioner kubikmeter gas om året. Til sammenligning vil forbruget for et nyere parcelhus ligge mellem 1400-2000 kubikmeter årligt.
Nature Energy, som tidligere var kendt under navnet Naturgas Fyn, har 13 anlæg over hele landet. Virksomheden blev sidste år solgt til oliegiganten Shell for historiske 14,3 milliarder kroner og er en af verdens førende selskaber til at lave dit madaffald om til grøn energi.
Grunden til den høje salgspris skal findes i, at virksomheden er pioner inden for grøn omstilling ved at designe, bygge, eje og drive biogasanlæg i industriel skala globalt og har fremskredne planer om at indtage udlandet. De har allerede anlæg i Holland og Frankrig - og bygge flere i Europa, Canada og USA.
Selv om Nature Energy og biogas er blevet præsteret som et grønt alternativ til sort gas, så har eksperter gennem tiden diskuteret, om biogas er lige så bæredygtigt, som påstået.
Bæredygtigt eller ej?
Kritikken af biogasanlæg går blandt andet på at man fastholder en stor husdyrproduktion i Danmark, og derved have en negativ effekt på klimaet. Én af kritikerne er Jette Bredahl Jacobsen, der er er næstformand i Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
- Det er klart, at det alt andet lige bliver mere rentabelt at have en husdyrproduktion, hvis man kan sælge restprodukterne. Og hvis vi satser stort på biogas, er det en reel bekymring, for så skal der bruges rigtig meget biomasse, der skal komme et sted fra, har Jette Bredahl Jacobsen tidligere forklaret til Altinget.
September sidste år udtalte hun desuden til dagbladet Børsen, at metanudslip fra biogasanlæggene er et stort problem, da det er en ret potent drivhusgas.
Den holdning deler Henrik Wenzel ikke. Han er professor på Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet (SDU) og har i mange år beskæftiget sig med biogasanlæg.
- Der er mange, der kritiserer biogas for at være dyrt for klimaet, men det er fordi de sammenligner det med vind. Det er en fejlagtig sammenligning, for formålet med biogas er slet ikke at lave el - men at lave el, når vinden ikke blæser, siger Henrik Wenzel.
Han slår blandt andet ned på diskussionen om metanudslip. Udslippene kan ske på grund af sprækker i biogastankene, men også når man løsner ventilen for at sikre, at der ikke kommer overtryk i tankene.
- Når det er almindelig rå gylle ude på gårdene, er metanudslippet meget stort. Det kan være helt op til 30 procent af kulstoffet i gyllen, der undslipper som metan og CO2. Hvorimod metanudslippet på biogasanlæg typisk er under en procent, siger Henrik Wenzel.
Han understreger dog, at det er vigtigt at mindske metanudslippet i biogasanlæggene så meget som overhovedet muligt.
Det samme mener folkene bag selv ude på biogasanlægget. Chef for kommunikation, relationer og public affairs i Nature Energy, Lars Kaspersen, mener, at de er med til at mindske det naturlige CO2-udslip, der havde været, hvis skraldet havde komposteret naturligt.
- Så længe der er mennesker på jorden, skal vi have noget at spise, og det giver madaffald i industrien og i husholdninger. Vi skal blive bedre til at undgå madspild, men det, der altid vil være til overs, kan vi tage os af - på den måde løser biogassen også et affaldsproblem, argumenterer Lars Kaspersen.
Derfor mener han, at biogasanlæggene går en lys tid i møde.
- Der er en kæmpe fremtid i det her. Tidligere fik dækket en stor del af vores energibehov fra fossile energikilder som olie, gas og kul. Nu har vi sol og vind, og efterhånden også en del biogas. Biogassen kan vi bruge, der hvor vi ikke kan elektrificere, når solen ikke skinner, eller det ikke blæser, siger han.
Fra affald til energi
Omdannelsen starter i husstandenes grønne skraldespande. Det madaffald, som vi smider ud, bliver transporteret hen til biogasanlæggets nabogrund - virksomheden Ragn-Sells. Her bliver maden sorteret, inden den ender på biogasanlægget ved siden af.
De cirka 1000 ton skrald, som de modtager om ugen fra både virksomheder og private husholdninger, ligger i store bunker i hallen.
- Så sorterer vi maden fra de grønne poser i en stor blender. Madaffaldet kommer på biogasanlægget ved siden af, hvor det bliver omdannet til gas, og de grønne poser bliver presset og genanvendt, siger driftsleder på Ragn-Sells Thomas Clausen.
På nabogrunden er det ikke kun madaffald, der bliver lavet biogas på. Det er også gylle, halm og dybstrøelse fra landbruget, der omdannes til grøn gas. Madaffaldet bliver opvarmet for at slå eventuelle bakterier ihjel inden det hele rådner i store tanke i en måneds tid.
Og madaffaldet er vigtigt, hvis du spørger Lars Kaspersen. Der er nemlig masser energi i de grønne poser med madaffald.
- Kan det rådne, kan det bruges. Tommelfingerreglen på de fleste biogasanlæg er, at der er mest gylle. Gyllen udgør cirka to tredjedele af den mængde, der kommer ind, men det laver kun en tredjedel af gassen, siger Lars Kaspersen.
Hvis man tager et kig ind i tankene, ligner massen mest af alt en kæmpe portion grød i en grålig farve. Grøden begynder at boble, når det rådner, og afgiver derved gas. Det er den gas, som bliver brugt som energi - blandt andet som brændsel i skraldebilerne i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I biogasanlægget på Midtfyn bliver 350.000 ton gylle, 80.000 ton hø, 20.000 ton græs og 100.000 ton industrielle restprodukter, heriblandt også husholdningsmadaffald, lavet om til biogas om året.
Ingen økonomisk gevinst
Efter biomassen har afgivet gas i reaktortankene, ryger gassen ud på gasnettet, hvor det bliver fordelt afhængigt af, hvad det skal bruges til. Den afgassede biomasse køres retur til landbruget, hvor det bliver brugt som gødning. Lastbilerne kører frem og tilbage fra klokken seks om morgenen til seks om aften.
Der er i udgangspunktet ikke nogen økonomisk gevinst for landmændene, når de afleverer deres gylle til biogasanlægget. Til gengæld får de en bearbejdet gylle retur, som er bedre for jorden, end den oprindelige gylle.
Indtil videre kører lastbilerne på diesel, men det har Nature Energy tænkt sig at lave om på.
- Inden for den nærmeste fremtid, så vil jeg tro, at vi kan køre på noget andet end diesel. Det er svært lige nu, for når lastbilerne er fyldt med gylle, så vejer de op til 40 ton, siger Lars Kaspersen.
Hvis du spørger professor Henrik Wenzel, så kommer mængden af biogasanlæg ikke til at blive erstattet foreløbigt - tværtimod.
- Der bliver ikke så mange flere i antal, men der bliver større mængder biogas, for mange af de små anlæg lukker på sigt eller bliver store. Vi skal nok ende med at have omkring 100 anlæg i Danmark, som er meget større, end de små vi har i dag, siger eksperten.
Grunden er, at vi altid vil have brug for biogas som energiform til de ting, som vi ikke kan erstatte af vind- eller solenergi også i fremtiden, mener Henrik Wenzel.
- Vi kommer ikke til at bruge gas i vejtransporten, når vi rammer 2050, hvor vi skal være klimaneutrale. Det, vi skal bruge biogas til i fremtiden, er blandt andet skibs- og flytransport - og så til el og varme, når vinden ikke blæser, siger han.