Ulykken skete på en landejendom, hvor der bor flere udlændinge, som arbejder i Danmark. De havde holdt en havefest, og den 21-årige var så beruset, at han af flere omgange var blevet lagt i seng. Alligevel stod han op og satte sig i et vindue på 1. sal.
Her fik han overbalance og faldt 2,5 meter ned med hovedet forrest. Kort efter ulykken blev den 21-årige fundet af nogle naboer, der havde hørt en underlig skrabende lyd. Da ambulancen ankom var manden allerede død.