26-årig fængslet for trusler

En 26-årig mand blev torsdag ved retten i Odense varetægtsfængslet for trusler mod sin farmor og en faster om at slå dem ihjel.

Den 26-årige truede sin 81-årige farmor og en faster flere gang med at slå dem ihjel i dagene 19. og 20. december.

Årsagen til truslerne var, at de to kvinder havde overværet den 26-åriges vold og trusler mod farmoderens udlejer.

Det betød, at kvinderne senere skulle vidne imod den 26-årige i sagen, og det brød han sig ikke om.

Den 26-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.

Han nægter sig skyldig og har kæret fængslingen til Landsretten.

Den sigtede har en tilsvarende sag kørende i Kolding, som afventer en mentalundersøgelse.

Den bliver nu gennemført under varetægtsfængslingen og Fyns Politi regner med, at sagerne fra Odense og Kolding bliver slået sammen.

Oversigt

    Oversigt