35 millioner kroner til Fyn: Her bygges nye cykelstier

Nordfyn, Assens, Odense og Ærø får glæde af nye og forbedrede cykelstier.

Der er 35 millioner kroner på vej til fynske cykelstier. Det oplyser forligspartierne bag aftalen om Bedre og Billigere Kollektiv Trafik.

Fynboerne får dermed en relativ stor del af kagen, da der er afsat 106 millioner kroner til kommunale cykelprojekter i hele landet.

Fire steder på Fyn vil få glæde af de 35 cykelmillioner. I Nordfyns Kommune vil der blive givet 10,7 millioner kroner til en cykelsti mellem Morud og Bredbjerg, så flere skolebørn kan cykle i skole.

Rettelse
Clock10. okt 2018, kl. 17:40
Det fremgår af forligspartiernes aftale, at der skal etableres en cykelsti mellem Morud og Søndersø. Der er dog tale om en cykelsti mellem Morud og Bredbjerg.

Skolebørnenes sikkerhed

På Nordfyn glæder man sig over udsigten til en ny cykelsti. 

- Der er ingen tvivl om, at det at købe hus bestemt bliver mere eftertragtet nu med sådan en cykelsti, hvor man kan komme ind til skolen uden at tænke på børnenes sikkerhed, siger Anders Thingholm (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune. 

Her ved Havrehedskolen i Morud skal bygges en cykelsti, så børnene kan komme sikkert i skole og til fritidsaktiviteter i hallen. 
Fotograf: Anders Høgh

I Assens Kommune bliver der afsat seks millioner kroner til cykelstier til skole, pendling og fritid. På Ærø er der afsat 6,2 millioner kroner til en dobbeltrettet cykelsti mellem Dunkær og Marstal.

Odense får flest penge

Den største del af kagen får Odense dog. Her er der afsat 12,2 millioner kroner til udvidelse og forbedring af supercykelstier i Odense Kommune. Det nævnes ikke specifikt, hvilke cykelstier der er tale om.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Samlet set får de fire fynske kommuner 35,1 millioner kroner til nye cykelprojekter.

Forligspartierne bag aftalen om Bedre og Billigere Kollektiv Trafik er Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF. Det er et flertal uden om regeringen, der står bag forliget. 

- Der er mange gevinster ved at kunne bytte små bilture på under fem kilometer ud med en cykeltur. Det kommer ikke kun miljøet og klimaet, men også sundheden til gavn, siger Rasmus Prehn, der er transportordfører for Socialdemokratiet, til Ritzau. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

SF's transportordfører, Karsten Hønge, deler samme holdning. 

- Flere cykler og færre biler er godt for trængslen på vejene, godt for miljøet, betyder mindre støj og er godt for folkesundheden, siger han.

Opdatering
Clock10. okt 2018, kl. 17:00
Artiklen er opdateret med interview med Nordfyns Kommune.

 

Oversigt

    Oversigt