Ærøsk coaster jorden rundt med blinde passagere

En coaster fra Ærø måtte i seks uger sejle den halve klode rundt med seks blinde passagere. Først da coasteren Sea Maid mandag kom til Esbjerg lykkedes det for besætningen at  få  de voldelige passagere sat i land.

-

En coaster fra Ærø måtte i seks uger sejle den halve klode rundt med seks blinde passagere. Først da coasteren Sea Maid mandag kom til Esbjerg lykkedes det for besætningen at  få  de voldelige passagere sat i land. Det skriver Jydske Vestkysten tirsdag


Sydafrika nægtede
De tre afrikanere sneg sig ombord på Sea Maid, da skibet lå i den gambianske havneby Banjul. Coasteren fortsatte sejladsen, og da Sea Maid ankom til Sydafrika forsøge kaptajnen at sætte de tre blinde passagere på land. Men forgæves. De sydafrikanske myndigheder nægtede at modtage pasagerne fra Gambia.


Derefter fortsatte den ærøske coaster mod Europa. Men også i Spanien og Frankrig nægtede myndighederne at tage imod de tre passagere.


Spiste glas
Derefter begynde de blinde passagere at blive voldelige. De smadrede et soverum, og spiste glas fra et lysstofrør for at skade sig selv. Derefter lagde kaptajnen de uregerlige gæster i håndjern.


Da skibet ankom til Holland lykkedes det for besætningen at komme af med én af de ubudne gæster. Han påberåbte sig politisk asyl, hvorefter myndighederne i Rotterdam tog imod manden.


Søger asyl
Men de to andre afrikanere måtte blive på skibet, og kom først fra borde, da skibet ankom til Esbjerg mandag. De to passagere er nu anholdt i Esbjerg, men vil senere blive sendt til Sandholmlejren og blive behandlet som asylansøgere.


Episoden har fået den fynskvalgte SF?er, Anne Baastrup, til at rejse sagen over for justitsministeriet.


\"Jeg vil bede justitsminister Lene Espersen(K) undersøge, om der er mulighed for, at vi i EU gør de vejledende internationale regler bindende for medlemslandene, eller om hun vil tage andre initiativer. Den nuværende situation er uholdbar for søfarten\", siger hun til avisen.

Oversigt

    Oversigt