Agurkeskole: Kend din agurk på to minutter

Direktør og medejer af Glade Grøntsager i Otterup, Michael Kongstad, hjælper dig til at kende din agurk på udseendet og smagen.

Der er førsteklassesagurker, små agurker, store agurker, trætte agurker og krumme agurker.

Vores hang til agurker er heller ikke ens. Eksempelvis vil skandinavere og tyskere have forskellige agurker.

Følg med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes agurkeskole med gartner Michael Kongstad fra Glade Grøntsager i Otterup som kyndig fortæller.

Det tager kun to minutter.

Den perfekte førsteklassesagurk i Danmark vejer 250-280 gram, er plastemballeret og er lige.

I Tyskland har man smag for større agurker. De sælges uden emballage og vokser derfor videre.

Andenklassesagurker smager nøjagtig ens, men er bare krum.

Krumheden kan skyldes insektbid, mangel på vokseplads eller kondens.

Normalt vejer de 250-350 gram.

Madspildsagurker pakkes flere i samme pose, og er populært sagt undermålere, der er plukket for tidligt eller ikke vokser mere. Nogle af dem kan være lidt trætte i smagen, men kan være gode til tzatziki og agurkesalat.

Fjerde sortering smides ud.

FGA_serietekst_v4

Oversigt

    Oversigt