Amtet beder om hjælp til budgetlægning

De fynske skatteborgere får mulighed for at give en hjælpende hånd, når amtspolitikerne den kommende tid skal lave budget for 2004. Det opfordrer Fyns Amt i hvert fald til.

-

De fynske skatteborgere får mulighed for at give en hjælpende hånd, når amtspolitikerne den kommende tid skal lave budget for 2004. Det opfordrer Fyns Amt i hvert fald til.

Med billedet af en grøn lagkage som blikfang starter Fyns Amt nu en kampagne, der skal få fynboerne til at interessere sig for budgetlægningen.

Septemberforlig
\"Jeg regner med, at vi kan indgå budgetforlig i begyndelsen af september. Men før de afgørende beslutninger om, hvor \"budgetkagen\" skal skæres, vil vi fra amtsrådets side gerne inddrage borgerne på Fyn i en offentlig debat om mål og midler i den fynske udvikling\", siger amtsborgmester Jan Boye (K).

Amtet skal spare 64 millioner kroner næste år. Det svarer til 1% af de nuværende budgetter.

Debat på nettet
Fyns Amt har oprettet en hjemmeside www.budget2004.fyns-amt.dk med informationer om budget 2004, og her er der et  debatforum, hvor man kan diskutere den regionale udvikling.

Borgermøde
1. september får borgerne mulighed for at sige deres mening direkte til politikerne. Der vil amtsgården nemlig lægge grund til et offentligt borgermøde om det kommende budget.

Oversigt

    Oversigt