Bandidos-rockere mødte op som støtter ved retssag

Flere Bandidos-rockere med rygmærker mødt op ved Østre Landret, hvor fire rockerkammerater skal for retten for overfald mod den tidlligere fængselsinspektør fra Nyborg Statsfængsel.

Flere Bandidosrockere med rygmærker mødte fredag morgen op ved
Østre Landsret i København for at støtte de fire kammerater, der står tiltalt for grove overfald mod fængselspersonale fra Nyborg
Statsfængsel.

Af sikkerhedshensyn er retssagen blevet flyttet fra
landsretten i Odense til landsretten i København. Og at der fokuseres særligt meget på sikkerheden i netop denne sag, vidnede det store politiopbud tydeligt om fredag morgen.

Politiets store golfvogne patruljerede i gaderne omkring landsretten, og det samme gjorde betjente på motorcykler. Ved begge indgange til landsretten stod grupper af betjentene, og inde i selve landsretten fik alle fremmødte tjekket deres tasker af betjente.

Herefter blev man lukket ind i retssalen i hold. Nogle af Bandidosrockerne, der var mødt op for at overvære retssagen, blev også kropsvisiteret af bevæbnede politifolk.

Inden retssagen gik i gang fredag, blev både anklageren og forsvarerne kaldt ind på et møde med retsformanden i sagen.

Temaet for mødet blev ikke offentliggjort.

Oversigt

    Oversigt