Bilbrand i Odense - muligvis påsat

Politiet leder efter to unge mænd, der blev set i forbindelse med en bilbrand i Odense søndag nat. Der kan være tale om et hævnmotiv.

Brandvæsenet en måtte søndag nat rykke ud for at slukke en brand i en bil på Otto Baches Vej 13 i Kragsbjerg-kvarteret i Odense.

- Vidner har set to unge mænd i hættetrøjer komme køre bort fra stedet, og dem vil vi gerne finde, fortæller Thomas Bentsen, vagtchef fra Fyns Politi.

Branden, der er påsat, kan være resultatet af en episode tidligere på dagen.

- Bilens ejer har fortalt, at han har jaget nogle personer væk, der har spillet fodbold op af hans bil tidligere på dagen, og derfor kan der ifølge ham være tale om hævn, siger Thomas Bentsen.

Meldingen om branden kom klokken 01.11, og politiet vil gerne i kontakt med vidner eller andre, der kan have hørt noget om episoden.

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Oversigt

    Oversigt