I det fynske folks tjeneste

Biskop Tine Lindhardt inviterer: Kom med til digital påskegudstjeneste

Kirkerne landet over er lukket i påsken. I stedet kan du komme med til påskegudstjeneste digitalt her på tv2fyn.dk.

11:19

I videoen her kan du se og lytte til biskop Tine Lindhardts påskeandagt fra skærtorsdag.

Gudstjenesterne i folkekirkens kirker er omfattet af regeringens beslutning om, at alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter er indstillet.

Derfor må mange kristne kigge langt efter den traditionelle påskegudstjeneste, for kirkens dør er for en sjælden gangs skyld låst.

Læs også Hold fast i traditionerne: Deltag i digital påskegudstjeneste på TV 2/Fyn

Derfor kan du nu i stedet deltage i gudstjenster online. TV 2/Fyn har indgået et samarbejde med Fyens Stift, så fynboerne i påskedagene stadig kan deltage i de traditionsrige påskegudstjenester - det bliver bare hjemme fra sofaen i stedet for en kirkebænk.

I videoen herover kan du se og lytte til biskop Tine Lindhardts påskeandagt fra skærtorsdag.

Skærtorsdag

Skærtorsdag var dagen før Jesus blev korsfæstet. Om aftenen tog han afsked med sine disciple ved den sidste nadver, som er skildret på utallige nadverbilleder.

Der er traditionelt stor kirkegang denne dag, hvor mange kirker holder aftengudstjeneste med nadverfejring og påskemåltid.

Men i år må du nøjes med den digitale version.

Fredag kan du på samme måde klokken 10 komme med til biskoppens langfredags-andagt.

04:52

Både præster og kirkegængere savner at gå i kirke. Digitale løsninger er plaster på såret.

Luk video