Brand på Savværk

Alt disponibelt mandskab blev fredag aften kaldt til savværket i Davinde efter at der opstod brand i en af bygningerne.

Branden opstod i en overfræser kort efter klokken 18.30. Brandvæsnet tog ingen chancer og sendte to slukningstog til stedet til Davinde sydøst for Odense.

Gløder fra industrimaskinen havde antændt savsmuld i en bygning, og der var røgudvikling, da brandvæsnet ankom.

Men efter en hurtig indsats blev ilden slukket inden den nåede at anrette alvorlige skader på Davinde Savværk. Ingen mennesker kom til skade.

Oversigt

    Oversigt