Brandstiftelse var råb om hjælp

Det skulle ses som et råb om hjælp, da en 42-årig mand natten mellem den 8. og 9. april 2001 satte ild til Kværndrup Andelskasse, så der skete skader for 13,5 millioner kroner. Det var i hvert fald mandens forklaring, da han tirsdag i et nævningeting i Østre Landsret i Svendborg stod tiltalt for brandstiftelse med omfattende skader til følge.

-

Ritzau/
Manden, der tidligere har tilstået, men senere trak sin tilståelse tilbage, kunne nu igen erkende brandstiftelse - dog kun efter en mildere paragraf om brandstiftelse.

Den pågældende nat gik han med tre plasticsække fyldt med avispapir til Andelskassen, der var under renovering og udvidelse. Den ene sæk efterlod han ved et skur. Han kravlede så op ad en stige og klemte de to andre sække fast mellem mur og tagspær. Derefter satte han ild til dem med en lighter og gik hjem.

To dage efter blev han anholdt og sigtet. Han har således været varetægtsfængslet i henved 1000 dage - bl.a. som følge af flere forsvarerskift, flere mentalundersøgelser og tilståelser, som blev ændret.

Råb om hjælp
Den tiltalte har haft en vanskelig opvækst med ophold på institutioner. Han har prøvet stort set alle former for stoffer og er tidligere straffet, bl.a. to gange for brandstiftelse.

I 1986 fik han således i retten i Rudkøbing halvandet års fængsel for at have sat ild til en højskole i Tranekær, og i 2000 i retten i Svendborg otte måneders fængsel for at have sat ild til et skur og en skurvogn. Ifølge den tiltalte føler han sig ikke hjemme i samfundet og kan ikke fungere i systemet.

\"Jeg kender ikke borgerne i samfundet. Jeg er selvfølgelig ked af det, jeg gjorde, men det var et råb om hjælp. Det har jeg råbt og skreget på i årevis\", sagde han igen og igen.

Oversigt

    Oversigt