Buldrende varm lørdag på Fyn - men tordenvejret truer

Det bliver en varm og solrig weekend på Fyn og i resten af Danmark, men det er ikke sikkert, man kan undslippe regn og torden.

Høj solskin og høje temperaturer har sat sit præg på de seneste par dage, og det ser ud til at fortsætte lidt endnu.

Lørdag kan temperaturerne på Fyn igen komme op i den høje ende af 20'erne. 

Det sker, efter usædvanlig varm luft i de seneste dage er strømmet ind over Danmark, hvilket har betydet, at man flere steder har målt over 30 grader. 


Fra morgenstunden kan der dog lokalt være risiko for en byge eller to.

Temperaturen kan ifølge TV 2 Vejret allerede i løbet af formiddagen nærme sig de 25 grader. 

Tordenvejr på vej

Selvom det lyder lovende for de solhungrende, viser prognoserne også, at tordenvejr kan ramme i løbet af dagen. Det er dog usikkert præcis, hvor det kan ramme.

- Om det lige rammer Odense eller Bogense eller går andre steder hen, ved vi ikke, siger Andreas Nyholm fra TV 2 Vejret. 

Det varme vejr fortsætter søndag, hvor termometeret kan komme helt op over de 29 grader, men også her truer tordenvejret. 

Fra begyndelsen af næste uge falder temperaturerne lidt igen og kan komme helt ned omkring 18-20 grader. Selvom det bliver lidt koldere, tyder det ikke på, at tordenvejret helt vil forlade os, da tordenbyger igen kan ramme.


Oversigt

    Oversigt