Cykelhold kæmper for Danmark Rundt-deltagelse

Denne sæsons største udfordring for Fyns bedste cykelhold, Team Energi Fyn, bliver en udtagelse til Post Danmark Rundt. Deltagelsen i etapeløbet hænger i en tynd tråd.

1002 alex

Torsdag aften blev denne sæsons nye team præsenteret, og her var målet klart: en gentagelse af sidste sæsons gode figur i Danmark Rundt.

- Men det bliver svært. Lige nu diskuterer arrangørerne, om der kun skal være to danske hold med, og så ser det ikke så godt ud for os, siger Anders Fialla, sportsdirektør for Team Energi Fyn.

Team Energi Fyn er et af Danmarks fire continentale cykelhold, og rangerer i følge sportsdirektøren i det der svaren til en international 3. division.

Speciale: talentudvikling

1002 team2

ns andre afgør, hvordan Team Energi Fyns chancer for at komme med i Danmark Rundt vil være, arbejder holdet ufortrødent videre med sit speciale, nemlig talentudvikling.

De 12 ryttere, der udgør næste sæsons hold består fortrinsvis af unge talenter, der kun har kørt et par sæsoner som eliteryttere. Dog er undtagelsen 29-årige Glenn Bak, der er kommet fra det nu lukkede Team Designa Køkken.

Glenn Bak får rollen som kaptajn på holdet.

- Efter blandt andet fire-fem år som professionel i udlandet har jeg væsentlig mere erfaring end de andre, og jeg glæder mig rigtig meget til at lære fra mig, siger Glenn Bak til TV 2/FYN.

2011-holdet består af:

  • Morten Christiansen
  • Jesper Hansen
  • Christian Kreutzfeldt
  • Christian Jersild
  • Morten Øllegaard
  • Kristian Haugaard
  • Rasmus Sterobo
  • Matias Greve
  • Nikolaj Olesen
  • Søren Pugdahl
  • Glenn Bak
  • Jakob Bering

Oversigt

    Oversigt