På mange marker får de milliarddyre vandplaner, der skal gavne vandmiljøet, ikke nævneværdig effekt. Det vurderer Videncentret for Landbrug under Landbrug & Fødevarer.
Meldingen bygges på hundredvis af drænprøver fra marker indsamlet i løbet af vinteren i hele landet. De peger ifølge landbruget på, at kvælstofudledningen på mange arealer i forvejen er så lav, at der ikke er behov for vandplanerne.
- Mest markant er den store variation i koncentration af kvælstof mellem markerne. Målingerne tyder også på, at udledningen af kvælstof er overvurderet med minimum 10-20 procent, siger Leif Knudsen, chefkonsulent i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Vandplanerne er en del af den tidligere regerings Grøn Vækst-pakke. De skal sikre, at Danmark lever op til EU's Vandrammedirektiv.
Landbruget skal i første omgang skære 9000 ton af sin udledning af kvælstof. Blandt andet ved at dyrke et større areal med efterafgrøder, der mindsker udledningen af kvælstof. Men ifølge Videncentret for Landbrug er det i nogle områder spild af penge.
- Det er helt nødvendigt, at det faglige grundlag for de nye krav bliver forbedret væsentligt, før vi landmænd påføres endnu flere restriktioner, siger landmand Torben Hansen, formand for Planteproduktion i Landbrug & Fødevarer.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at vandprøverne giver et misvisende øjebliksbillede.
- Vi ved fra meget grundige undersøgelser blandt andet i Odense Å, at udledningen af landbrugets næringsstoffer varierer meget, både over året og inden for få timer, siger agronom og landbrugspolitisk medarbejder Thyge Nygaard fra DN og fortsætter:
- Ofte kommer der på grund af megen nedbør store mængder næringsstoffer på kort tid, hvorefter koncentrationerne falder tilbage på en normalt niveau.
- Så derfor kan tre målinger et enkelt år på ingen måde frikende landbrugets marker for forurening med kvælstof. Det svarer til at tage en fartmåling af en parkeret bil og derefter konkludere, at den aldrig kører for stærkt, siger han.