Efter øv-år: Vinden blæser atter på østfynsk møllelys

Resolux på Østfyn fik et hak i indtjeningen i Kina i 2017, men er tilbage på sporet.

2017 blev lidt af et øv-år for nicheproducenten Resolux, der har hovedsæde i den lille østfynske landsby Ørbæk på Østfyn.

Virksomheden, der lever af at lave belysningssystemer til primært vindmøller, måtte notere en tilbagegang i indtjeningen før skat fra knap 13 til 4 millioner kroner før skat

Og bruttofortjenesten dykkede med seks procent til godt 33 millioner kroner. 

De dårlige vinde i regnskabet skyldes blandt andet nedskrivning på lagerværdien i selskabets kinesiske virksomhed med 2,5 millioner kroner.

Desuden var markedssituationen specielt i første del af 2017 meget udfordrende, oplyser ledelsen i regnskabet.

Der er i løbet af 2017 indført rutiner og og procedurer i såvel det kinesiske som andre datterselskaber, der eliminerer behov for fremtidige lignende nedskrivninger, oplyses det.

Desuden har det globale marked ændret sig i positiv retning i slutningen af 2017, og Resolux har genvundet markedsandele, og har oparbejdet en meget tilfredsstillende ordrebeholdning ultimo 2017, oplyser selskabet.

Udviklingen er fortsat ind i 2018,  og omsætning og indtjening overstiger budget-forventningerne i første del af 2018.

Resolux beskæftigede i 2017 59 medarbejdere omregnet til heltidsansatte.

Oversigt

    Oversigt