Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det kan godt være svært at gennemskue, hvad man må og ikke må, selvom Sundhedsstyrelsen løbende kommer med anbefalinger mod Corona. Vi har undersøgt svarene på nogle af de spørgsmål, du måske sidder med.
Du har måske allerede vænnet dig til at droppe kys og kram og have håndsprit med i tasken - men hvad så med alt det andet?
Vi har fået Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi til at besvare nogle af de spørgsmål, som Sundhedsstyrelsen ikke siger noget direkte om i deres anbefalinger.
Må jeg gerne være sammen fysisk med mine venner?
- Det er svært at svare på, fordi regeringen strammer op fra time til time. Min vurdering er, at det må man gerne, men man skal overholde Sundhedsstyrelsens fem anbefalinger.
Sundhedsstyrelsens fem anbefalinger til at beskytte sig selv og andre mod COVID-19
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
- Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
- Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
- Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Det vil sige, at hygge på værelset og kys og kram med vennerne ikke går. Derudover skal man naturligvis holde sig hjemme, hvis man er forkølet og har feber.
De fleste har et behov for at dele deres bekymringer med nogen, så man ikke sidder med dem alene, og det er også vigtigt.
Hans Jørn Kolmos, professor i Klinisk Mikrobiologi
Hvis jeg mødes med mine venner, og vi holder afstand, hvor mange må vi så maksimalt være?
- Hvis man mødes skal det kunne lade sig gøre inden for sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Derfor er det, der begrænser omfanget nok mere, hvor man opholder sig. I en lejlighed vil der for eksempel være en grænse for, hvor mange man kan være samlet og stadig overholde at holde afstand.
I dag er der heldigvis rig mulighed for at dele sine tanker og bekymringer med hinanden online og på telefonen.
Hans Jørn Kolmos, professor i Klinisk Mikrobiologi
Det vil altid være forskelligt, hvordan folk tolker på anbefalinger som disse, men hovedpointen er, at man skal bruge sin sunde fornuft.
De fleste har et behov for at dele deres bekymringer med nogen, så man ikke sidder med dem alene, og det er også vigtigt. Og i dag er der heldigvis også rig mulighed for at dele sine tanker med hinanden online eller på telefonen.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Må jeg gerne spille fodbold med mine venner ude i det fri?
- Man må gerne trille bold til hinanden, men man skal ikke gå ind i tacklinger. I denne sammenhæng er det bedre trods alt at spille fodbold end håndbold, fordi man undgår at smitte hinanden via hænderne.
Må jeg gerne kysse med min kæreste?
- Det er jo et svært spørgsmål. For selvom vi skal holde os til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, kan vi nok ikke fuldstændig nulstille sex og kys i den nærmeste familie. Det der er afgørende i denne sammenhæng er, at man ikke kysser og krammer med gud og hver mand. Men så længe det er med sin kæreste eller ægtefæller er det jo okay, hvis begge parter er ansvarlige.
Fitnesscentret er lukket: Fynboer 'jumper' hjemme i stuen
Et fynsk fitnesscenter leverer trampoliner på deres medlemmers hjemmeadresser, så de kan træne uden at frygte smittespredning.
Sved på panden, høj puls og taktfast musik er nogle af ingredienserne i de holdtræninger, som de fynske fitnesscentre afholder flere af om dagen. Men lige nu står holdsale og fitnesscentre tomme efter at være blevet lukket ned som følge af regeringens opfordring om ikke at samles. Det betyder dog ikke, at man ikke kan holde formen ved lige.
Jumping Fitness Odense tilbyder en anderledes form for motion, hvor der trænes på små trampoliner, og selvom de også holder lukket, har de gjort det muligt for deres medlemmer fortsat at træne.
“Jeg har gået der 4-6 gange i ugen, så det er meget hårdt for mig, at jeg ikke kunne jumpe”
- Vi fik den idé at læsse trampolinerne og køre rundt med dem til folk, hvis der var nogen, der ønskede det, fortæller Iben Gryholt Engsbye, som er indehaver af fitnesscentret.
Det var der flere medlemmer, som benyttede sig af. Søndag blev 70 af kædens trampoliner kørt ud til de medlemmer, som ville træne hjemme.
Instruktion på livestream
Selvom trampolinerne og træningen nu er rykket ud i medlemmernes hjem, foregår træningen stadig med instruktion. Der kan nemlig hoppes med via liveundervisning.
- Det er fedt, og man kan sagtens fyre den af, men selvfølgelig mangler man det sammenhold og kommentarerne. Ellers synes jeg, det er overdrevet genialt, at man kan gøre det på den måde, forklarer Iben Gryholdt Engsbye.
Også fra medlemmer er der gode tilbagemeldinger efter den første liveundervisning.
- Det var mega godt. Det var selvfølgelig anderledes. Jeg synes, Iben tog det rigtig fint som en almindelig time, forklarer Fie Rohde Andersen, som er medlem hos Jumping Fitness Odense.
Man behøver dog ikke følge med live for at træne derhjemme
- Man kan gøre det selv til en playliste. Træningerne ligger, så man kan afspille den, når man har lyst, fortæller Fie Rohde Andersen.
Hårdt at skulle undvære træning
Fie Rohde Andersen har været medlem af Jumping Fitness i halvandet år, og hun var hurtig til at takke ja til tilbuddet.
“Det er et lille plaster på såret, som kunne gå hen og blive meget værre, hvis det her ikke var en mulighed”
- Jeg har gået der 4-6 gange i ugen, så det er meget hårdt for mig, at jeg ikke kunne jumpe, siger Fie Rohde Andersen og tilføjer:
- For mig er det helt vildt, at de har givet os mulighed for at låne trampoliner. Jeg er sindssygt glad for det.
Iben Gryholdt Engsbye instruerer via livestreaming, men en decideret holdtræning føles det ikke som.
- Vi er der selvfølgelig ikke, og det er også et sammenhold, vi medlemmer har. Men vi skriver sammen inden og efter træningen, forklarer Fie Rohde Andersen.
Flere abonnenter trods nedlukning
Den fynske Jumping Fitness-kæde har 2000 medlemmer, men mange benytter sig også af en klippekortsordning eller betaler hver gang, de træner i centrene. Tilbuddet om lån af trampoliner gælder dog kun abonnenter, og det har fået flere til at købe et abonnement. Noget der hjælper i en tid, hvor indtjeningen er lille.
- Det er et lille plaster på såret, som kunne gå hen og blive meget værre, hvis det her ikke var en mulighed, forklarer Iben Gryholdt Engsbye og tilføjer:
- Jeg er glad for, at der er mulighed at gøre det online – for både centret og kundernes skyld.
Fie Rohde Andersen er abonnent, og hun er glad for at støtte centret.
- Jeg ved, de ikke er en stor kæde. Uanset om jeg havde lånt en trampolin eller ej, så havde jeg ikke meldt mig ud. Man skal værne om det, man har og er glad for.
Jeg er skilsmissebarn og pendler mellem forskellige familier. Hvordan skal jeg forholde mig?
- Det er et helt sikkert et dilemma, for man bringer jo smitten fra ét sted til et andet, når man rejser. Men umidelbart synes jeg, at det er i orden at se sin nærmeste familie og i dette tilfælde sine nærmeste familier, for vi skal også kunne være i det hele.
Når man pendler skal man være opmærksom på, at risikoen er der for at blive smittet, og derfor er det også ekstra vigtigt, at man vurderer, om man selv er rask. Hvis man ikke er det skal man ligesom i alle andre tilfælde blive hjemme.
En fynbo får svar: Sådan hjælper fynboerne hinanden
En fynbo har spurgt os, hvordan vi kan opsøge - og tilbyde - hinanden hjælp under corona-situationen. Vi giver dig et fynsk overblik her.
Det nye coronavirus har for en stund sat mange fynboers hverdag på pause. Børnene skal ikke i skole, de voksne klarer arbejdet hjemmefra, og yndlingscaféen holder lukket.
Og så er der de fynboer, der af den ene eller anden grund ikke kan forlade hjemmet på grund af smittefaren. For dem er hjælpen i disse dage ikke ret langt væk.
Hundredevis af fynboer står nemlig klar med en håndsrækning til de af os, der har brug for lidt ekstra hjælp til at få hverdagen til at gå op i en højere enhed.
SPØRGSMÅL FRA FYNBO
Hvor skal man henvende sig, hvis man har brug for hjælp til eksempelvis indkøb? Og hvor skal man henvende sig, hvis man gerne vil være frivillig?
- Kristiina Loiri Nymand, Faaborg
Èn af dem er 28-årige Camilla Ellegaard Olesen fra Odense.
Hun opdagede gruppen 'I Danmark hjælper vi hinanden' på Facebook og tilbød sin hjælp. Nu har hun en aftale med en mor om at se efter hendes datter et par gange om ugen.
- Manges hverdag er pludselig helt anderledes, derfor er jeg nødt til at hjælpe dem, der ikke længere kan komme igennem den nye hverdag selv, siger hun.
“Hvis man læser nyheder, kan man godt få et indtryk af, at vi først og fremmest tænker på os selv. Men det virker som om, at det er helt modsat – vi er slet ikke så egoistiske, som vi tror”
Og hun er bestemt ikke den eneste. Rundt omkring på de mange hjælpegrupper på Facebook strømmer det ind med tilbud om hjælp til indkøb, børnepasning eller en gåtur med hunden.
Ifølge Camilla Ellegaard Olesen siger den store lyst til at hjælpe hinanden mere om fynboerne, end billederne af hamstrende fynboer, der for et par dage siden gik viralt på diverse medier.
- Hvis man læser nyheder, kan man godt få et indtryk af, at vi først og fremmest tænker på os selv. Men det virker som om, at det er helt modsat – vi er slet ikke så egoistiske, som vi tror, siger hun.
Mange vil gerne hjælpe
Camilla Ellegaard Olesen arbejder til dagligt som projektleder hos Frivilligcenter & Selvhjælp Faaborg-Midtfyn.
Her giver hun sit bud, hvordan fynboerne bedst opsøger - og tilbyder - deres hjælp.
- Du kan blandt andet tilbyde din hjælp i facebookgrupperne 'I Danmark hjælper vi hinanden' og 'Tilbyd/søg hjælp i forbindelse med covid-19', foreslår hun.
Der er allerede oprettet mange hjælpegrupper på Facebook. Her skriver mennesker, der er sendt hjem fra arbejde eller skole og har tid til at hjælpe dem, der nu ikke enten kan eller tør gå udenfor.
Her hjælper fynboerne hinanden
I facebookgruppen 'I Danmark hjælper vi hinanden - Covid19' kan alle fynboer, der har brug for en hjælpende hånd - eller er klar til at give en - finde hinanden i den fynske tråd.
Også gruppen 'Coronavirus (COVID-19) - Hjælp på Fyn' formidler kontakt mellem fynboerne.
Herudover findes en lang række lokale hjælpegrupper - blandt andet i Svendborg, Ringe, Nyborg og på Langeland. Dem kan du finde her:
Vælg Røde Kors, hvis du vil minimere smitterisiko
Har du mistet overblikket over de mange facebookgrupper, eller har du slet ikke Facebook, kan du skrive dig op i Røde Kors' hjælpenetværk. Ifølge Camilla Ellegaard Olesen skal du dog væbne dig med tålmodighed, hvis du har planer om at blive sendt på indkøb den vej igennem.
- Lige nu er det mit indtryk, at der er langt flere, der tilbyder sin hjælp, end folk, der har brug for hjælp. Der er næsten for mange, der gerne vil hjælpe, siger hun.
Modsat hjælpegrupperne på Facebook, har Røde Kors faste procedurer og vejledninger for dem, der vil hjælpe og dem, der skal modtage hjælpen. På den måde forsøger netværket at minimere smitterisikoen.
Søg gode råd hos dit lokale frivilligcenter
Vil du hjælpe i dit lokalsamfund, men er du ikke helt sikker på, hvor du skal henvende dig, kan dit lokale frivilligcenter hjælpe dig, fortæller Camilla Ellegaard Olesen.
Flere af de fynske frivilligcentre har desuden etableret telefonkæder, så de fynboer, der tilmelder sig den kan blive ringet op. På den måde forsøger flere at gøre det daglige nærvær digitalt.
- I Faaborg-Midtfyn har vi oprettet en solidaritetskæde, så vi kan passe lidt ekstra på hinanden og få snakket om, hvad der foregår. For det er vigtigt, at vi får snakket om det der sker, siger hun.
For at styrke dialogen mellem TV 2/Fyn og fynboerne, finder vi svarene på de spørgsmål, fynboer står med efter coronavirus har ramt landet.
Projektet har fået titlen ”Gør Fyn bedre”, fordi vi har en ambition om, at vi med jeres hjælp og jeres spørgsmål sammen kan være med til at gøre Fyn bedre.
Det er for nylig blevet påvist, at virussen kan overleve i 24 timer eller mere på overflader som pap, plastik og metal. Hvorfor er der så ikke hundrede procent udgangsforbud for folk?
- Der er naturligvis en risiko ved at tage ud og handle eller lign., men det er svært at sige hvor stor risikoen er for at blive smittet gennem for eksempel at røre noget emballage i supermarkedet. Det er netop derfor, at du bliver rådet til altid at vaske hænder eller at bruge håndsprit, når du har været ude i det offentlige rum. På den måde sikrer du dig at beskytte dig selv om andre.
Korte videoer
kopieret!
Fyns Politi er lige nu massivt til stede på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg, hvor flere mænd i DNA-dragter er blevet ført væk.
Det skriver Fyens Stiftstidende, og Nina Jensen, der er bosat på Slotsgade, som ligger tæt på parkeringspladsen, bekræfter hændelsen over for TV 2 Fyn.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Der er fire mænd, der er blevet ført væk i DNA-dragter, siger Nina Jensen og tilføjer, at der foruden Fyns Politi er en ambulance til stede.
- Politiet kører til og fra stedet. Der er desuden tilkaldt en hundepatrulje, lyder det videre.
Bil taget med
Ifølge Fyens Stiftstidende er der mindst otte betjente til stede på parkeringspladsen, som Fyns Politi har spærret af med afspærringstape.
Mediet fortæller, at politiet har givet “en mand” en DNA-dragt på.
Klokken 17.44 fortæller TV 2 Fyns reporter fra stedet, at Fyns Politi har fjernet afspærringen og forladt parkeringspladsen.
- En kranbil fra Falck har desuden har taget en sort Ford med, siger TV 2 Fyns reporter, der har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønsker at udtale sig.
Artiklen fortsætter under billedet …
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt, men i en pressemeddelelse skriver det, at:
- Fyns Politi kan bekræfte, at vi har været tilstede i Nyborg i eftermiddagstimerne 30. januar 2026 i forbindelse med en politiforretning. Mere info følger snarest fra anden politikreds.
TV 2 Fyn følger sagen
kopieret!
Regeringen vil udvise udlændinge med en dom på mindst ét års fængsel.
Sådan lød det blandt andet fra Statsministeriet, da man fredag indkaldte til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Og ifølge retsreporter hos TV 2 Fyn Peter Frausing så er det et klart signal, der kommer fra regeringen.
- De sender et klart signal til kriminelle udlændinge, som vi også gang på gang har set i Odense, om, at det er ikke acceptabel adfærd, fortæller han.
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel
Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
Får konsekvenser
Ifølge Peter Frausing, der har befundet sig tæt på mange retssager, har man tydeligt kunnet mærke, at de kriminelle udlændinge, han har kendt til, har været ret overbeviste om, at de ikke kunne blive sendt ud af landet.
- Indtil nu har de måske taget det mere “laissez faire”, når de har siddet i retten, selvom de har risikeret fængselsstraf, fortæller han videre.
Spørgsmålet er så, om den opfattelse kommer til at ændre sig på baggrund af dagens pressemøde.
- De bliver jo sandsynligvis udvist nu efter en dom på mere end et års fængsel. Men det næste spørgsmål, der rejses, det er jo så, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rent faktisk, når de her klagesager sandsynligvis kommer om nogle år, kan nikke genkendende til, at det er den fortolkning, vi skal have, afrunder Peter Frausing.
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
Torsdag aften væltede to unge mænd på et el-løbehjul en kvindelig cyklist, der var på vej hjem, og stjal hendes taske.
Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Episoden fandt sted på Munkemaen i Odense N klokken 18.15, hvor kvinden blev væltet omkuld og skubbet ind i en busk.
Herpå stjal de to unge mænd tasken, der var placeret i cykelkurven, og flygtede fra stedet.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi om hændelsen. Det har ikke været muligt.
Der er godt gang i kuglepinden i Ådalen.
OB har nemlig netop skrevet kontrakt med Ester Dahlmann, der vender retur til Odense, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Ester Dahlmann vender tilbage til OB - en klub hun kender særdeles godt fra sin tid på Akademiet. Hun er en spiller, der kombinerer teknisk kvalitet med stor spilintelligens og en udpræget dynamik i sine positioneringer på banen, siger sportschef Mikkel Bo Mikkelsen.
Den 20-årige midtbanespiller kommer til fra Esbjerg fB.
Sportschefen beskriver Dahlmann som en spiller med stor teknisk kvalitet og spilforståelse, der passer perfekt ind i klubbens DNA.
Hun har lavet en aftale med fynboerne, der løber til sommeren 2027.
OB henter ungdomslandsholdsspiller
Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.
Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.
Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.
Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.
- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.
Kamp om pladserne
- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.
Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.
Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.
Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.
Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.
Træner ikke fløjposition
Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.
- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.
Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.
- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.
Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.
Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.
- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.
- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.
I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her