Et års fængsel for mishandling

En 47-årig mand fra Odense blev tirsdag idømt et års fængsel for grov mishandling af sin hustru. Han havde blandt andet brændemærket hende på en tændt kogeplade.

-

En 47-årig mand fra Odense blev tirsdag idømt et års fængsel for grov mishandling af sin hustru. Han havde blandt andet brændemærket hende på en tændt kogeplade.


Mishandlingen skete i parrets lejlighed i februar. Den 47-årige mand overfaldt hustruen under et skænderi om en elregning.


Under overfaldet holdt han hendes ryg og arme mod en tændt kogeplade på et komfur, så hun fik 2. grads forbrændinger.


Sagen kom frem to dage senere, da manden fortalte en socialrådgiver om mishandlingen, og socialrådgiveren kontaktede politiet. 


Retten i Odense fik blandt andet forevist fotos af kvindens forbrændinger, og idømte den 47-årige mand et års fængsel for grov mishandling. Manden ankede dommen til landsretten.

Oversigt

    Oversigt