-
Fire partier er nu blevet enige om at indgå i valgforbund i den nye Svendborg Kommune til det kommende kommunalvalg den 15. november.
Det er Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og borgerlisten Liste T, der er gået sammen i valgforbundet.
- Fordelen ved et teknisk valgforbund er jo, at vi sikrer at der ikke bliver spildt stemmer. Vi har nogle fælles holdninger til nogle ting, så det er naturligt at gå i forbund, siger Per Holscher fra Enhedslisten i Svendborg.
Svendborg bliver slået sammen med de nuværende Egebjerg og Gudme kommuner.
Hvem valgforbundet vil pege på som borgmester vil de først løfte sløret for mandag aften, hvor aftalen skal underskrives.