Mens de fleste fynske erhvervsuddannelser stadig må se sig slået af gymnasierne i kampen om nye elever, så står det ganske anderledes til på mejeristuddannelsen.
Et af de tiltag, vi har lavet her, er, at vi har sat det i system sammen med vores mejerier. Så vi har et rigtig godt overblik over, hvornår kommer eleverne, og hvor mange kommer der. Vi er i dialog med branchen hele tiden.
Mejeristuddannelsen på Kold College i Odense er Nordens eneste. Nye tal viser en fordobling af nystartede mejeri-elever siden 2014.
En af mejeristuddannelsens nye elever er Kristian Kjærø fra Svendborg. Han er bare 18 år og valgte blandt andet uddannelsen, fordi han drømmer om en karriere i udlandet.
Men først må han lige tage lidt røg fra vennerne for sit studievalg.
- Mine venner kalder mig ostedrengen, fordi jeg går her på mejeriet, griner Kristian Kjærø.
Han ved godt, drilleriet er kærligt ment.
- De forstår mig jo godt, hvorfor jeg har valgt det. Det er faktisk en fed uddannelse.
Mange muligheder
For én ting er, at man skal have lidt mellem ørerne for at følge med i kemien og mikrobiologien, men mulighederne efter endt uddannelse er mange.
Det fortæller uddannelsesleder Flemming Bundesen.
- De kan gå over i andre fødevarebrancher, lige fra marmelade, rugbrød og øl. De kan også gå ind i medicinalindustrien, der også i stigende grad efterspørger dem, siger Flemming Bundesen og tilføjer:
- Og så får man faktisk en god løn.
For Kristian Kjærø er det mulighederne i udlandet, der trækker. Der er ikke mange steder i verden, man uddanner mejerister. Men fødevarer skal forarbejdes alle steder. Og det er altså noget, mejerister kan.
- Mine forældre har arbejdet i udlandet og været glade for det, så ønsket om selv at få en karriere i udlandet har fyldt meget i mit valg af uddannelse, siger den 18-årige mejeristelev.
Forbedret praktiksamarbejde
Når mejeristuddannelsen i Odense har oplevet en fordobling af nye elever på fire år, så skyldes det primært en koordineret indsats mellem skole og branche for at skabe flere praktikpladser, fortæller Flemming Bundesen.
- Et af de tiltag, vi har lavet her, er, at vi har sat det i system sammen med vores mejerier. Så vi har et rigtig godt overblik over, hvornår kommer eleverne, og hvor mange kommer der. Vi er i dialog med branchen hele tiden.
Tidligere skulle man have sin praktikplads, inden man startede på uddannelsen. I dag kan man starte, og så sørger skolen og branchen for, at det med praktikken nok skal lykkes.
I dag starter der cirka 100 nye elever på mejeristuddannelsen om året.
- For mig er det hjerteblod at få sendt de her elever i praktik, siger Flemming Bundesen.
Arla uddanner flere
En anden årsag til elevfremgangen i Odense er, at mejeribranchens ubetinget største arbejdsgiver, Arla Foods, sender et stigende antal ufaglærte medarbejdere fra mejerierne på skolebænken.
Koncernen oplever i stigende grad, at deres arbejdskraft plukkes til andre brancher, både andre fødevarevirksomheder og medicinalindustrien.
Mine venner kalder mig ostedrengen, fordi jeg går her på mejeriet. Men de forstår mig jo godt Det er faktisk en fed uddannelse.
Derfor uddanner Arla nu 60 nye elever hvert år.
Det fortæller Maria-Christina Sørensen, uddannelseskonsulent hos Arla Foods.
- Det er i virkeligheden flere elever, end vi har brug for. Men når vi alligevel holder fast i det antal og faktisk er blevet endnu skarpere på det, så er det med den begrundelse, at mange mejerister forsvinder til andre industrier.
Tilbage på mejeristuddannelsen står Kristian Kjærø i første omgang over for sin første praktik. Til maj rykker han til Sønderjylland, hvor han skal arbejde på mejeriet Høgelund ved Vojens.
Uddannelsen til mejerist tager tre år. Og for Kristian Kjærø er karriereplanen allerede klar:
- Jeg skal til udlandet og arbejde. Det bliver enten Dubai, USA eller Canada.