Fortæl os, hvordan energikrisen påvirker dig: - Jeg er blevet hysterisk bange for at bruge strøm

Fynboere er hårdt ramt af de stigende priser på alle former for energi. Vi vil gerne høre hvor meget din regning er steget.

- Der går dage imellem jeg tør lave mad.

Sådan skriver Mette Nielsen, der er en af flere fynboer, der har fortalt om sin energiregning til TV 2 Fyn.

I årets første otte måneder har Mette Nielsen betalt 36.000 kroner. Sidste år lød det på 13.000 kroner.

- Jeg er blevet hysterisk bange for at bruge strøm, skriver brugeren.

En anden borger skriver, at den årlige gasregning er steget fra 17.000 til 60.000 kroner.

- Sammen med de øvrige stigninger kan det virke voldsomt, skriver Rasmus Pedersen om sin gasregning.

En tredje borger, Jakob Schreiber Vig, har også oplevet, at gasregningen er eksploderet.

Hans elregning er steget fra 2.300 i kvartalet til 17.000 kroner i kvartalet for den samme periode.

Fortæl os om din historie

I Haastrup på Sydfyn har den lokale købmand også mærket prisstigninger for alvor

Indehaverne af Min Købmand Anne og Kent Gregersen har tidligere delt sine enorme elregninger med TV 2 Fyn, der er steget fra 74.000 kroner i juli til 150.000 kroner i august. 

- Det overstiger alt, hvad vi overhovedet kunne forestille os. Det er tre gange så meget, som det var sidste år, sagde Anne Gregersen i august om de vilde el-regninger.

Er du også påvirket af de stigende priser på energi, vil TV 2 Fyn også gerne høre, hvordan din energiregning er steget. 

Skriv til os i boksen herunder - og send os gerne din energiregning på redaktionen@tv2fyn.dk.

Alle regninger vil blive fuldstændig anonymiseret.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt