Fyn får del i millionbeløb til at fjerne plastik fra strandene

Fyn får del i en pulje på 3,1 millioner kroner, som Miljøstyrelsen har uddelt til projekter, som skal fjerne plastik og affald fra strandene.

Det både ligger i sandet og skvulper i vandkanten, men nu skal det være slut med cigaretskod, plastiklåg og andet affald langs kysterne omkring Fyn.

Det mener Miljøstyrelsen, der netop har uddelt 3,1 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets strandoprydningspulje. Dermed gives en hjælpende hånd for at gøre ønsket om plastikfri strande til virkelighed. 

- Plastik er en trussel for vores natur og miljø. Det skader både natur og dyr, og det er med til at ødelægge naturoplevelsen langs de danske strande og kyster. Derfor er det en fornøjelse at opleve, hvor stor interesse der er for at hjælpe med at rydde op og yde en frivillig indsats, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

Stor forskel på beløb

På Fyn er der flere projekter, der får del i den samlede pengepulje. Men der er stor forskel på, hvor mange penge der uddeles. For eksempel får Camilla Uttenthal 50.000 kroner til affaldsgrabber og affaldsstativer til strandoprydning i Nyborg og Svendborg. Støttecentret Jernstøberiet i Kerteminde Kommune får 2.825 kroner.

I 2019 blev der ansøgt for knap 5,5 millioner kroner og uddelt 3,1 millioner kroner. Alle projekter og ansøgninger, der levede op til formål og krav har fået tilskud, meddeler Miljøstyrelsen. 
I 2019 blev der ansøgt for knap 5,5 millioner kroner og uddelt 3,1 millioner kroner. Alle projekter og ansøgninger, der levede op til formål og krav har fået tilskud, meddeler Miljøstyrelsen. 

Ifølge Lea Wermelin er det dog vigtigt at se på andet end oprydning af strandene. Det er vigtigt at gøre op med en kultur, hvor man hensynsløst bruger og smider væk.

- En indsats imod plastikforurening har høj prioritet for regeringen. Vi vil reducere unødvendigt plastikforbrug, der sviner i naturen, og sikre mere genbrug og genanvendelse af plastik. Vi skal væk fra brug og smid væk-kultur og i højere grad bruge vores begrænsede ressourcer igen og igen. Strandoprydningspuljen er en håndsrækning til alle de frivillige, som knokler med at holde strandene fri for affald, så andre kan nyde naturen, siger miljø- og fødevareministeren. 

Liste over alle projekterne

Oversigt

    Oversigt