De to litauere blev anholdt efter en hidsig biljagt på motorvejen mellem Vissenbjerg og Middelfart.
Fyns Politi satte dem i forbindelse med et forsøg på at sprænge en pengeautomat på Østergade i Vissenbjerg.
Tyvene skaffede sig adgang til pengeautomatens bagside og forsøgte med en gasflaske at sprænge pengeautomaten. Det lykkedes ikke.
Automaten flyttede sig blot nogle få centimeter.
Da politiet tilkaldt af en alarm nåede Østergade, kørte en Renault Megan med britiske nummerplader meget hurtigt fra stedet. Med 150-200 km/t kørte vognen mod Middelfart.
Ved Ejby lykkedes det en hundepatrulje at stoppe bilen, der var proppet med værktøj og anholde to mænd fra Litauen.
Tredie sprængningsforsøg
Sprængningsforsøget er det tredje på Fyn.
Også i Broby og Tommerup har der været lignende hændelser. Det
ene sted blev gerningsmændene forstyrret og måtte opgive, mens
de i det andet forsøg fik hul på automaten, oplyser lokalpolitiet i Assens til Ritzau.