Fynsk politiker rykker til tops i folketingsgruppe

Den konservative folketingspolitiker Anders Johansson fra Ærø bliver forfremmet i folketingsgruppen.

Konservative Anders Johansson fra Ærø overtager posten som næstformand for folketingsgruppen.

Derudover får han et par tunge ordførerskaber. Blandt andet skal han nu også være skatteordfører og finansordfører. Desuden skal han vikariere som politisk ordfører, når Mette Abildgaard går på barsel til efteråret.

- Jeg er glad for de nye poster og ser frem til de spændende opgaver, de fører med sig, siger Anders Johansson i en pressemeddelelse.

Rokade efter Mikkelsen-exit

Omrokeringerne sker i kølvandet på, at Rasmus Jarlov har erstattet Brian Mikkelsen som erhvervsminister. 

Anders Johansson rykker længere ind i folketingsgruppen.
Anders Johansson rykker længere ind i folketingsgruppen.

De nye titler betyder dog samtidig, at Anders Johansson må afgive posterne som socialordfører, familieordfører og handicapordfører til Birgitte Klintskov Jerkel. 

Hun får også et enkelt ordførerskab ekstra fra Rasmus Jarlov og kan nu kalde sig transportordfører.

Anders Johansson har været medlem af Folketinget siden maj 2016, da Mai Mercado gik på barsel. Han fortsatte som medlem af Folketinget, da Mai Mercado i december 2017 blev børne- og socialminister. 

Oversigt

    Oversigt