Fynske betjente passer på murbrokker

En del af de omkring 80 fynske betjente, der er sendt til København, som forstærkning i forbindelse med urolighederne omkring Ungdomshuset, er nu sat til at vogte murbrokker.

Resterne af Ungdomshuset hviler nu på Amager. Murbrokker og andet nedrivningsaffald bliver behandlet af virksomheden "Råstof og Genanvendelse Selskabet af 1990" syd for Sjællandsbroen i København.

Selvom materialet bliver knust i knusemøllerne tager politiet ingen chancer. Hverken presse eller unge får adgang til lossepladsen. Seks fynske betjente er i følge avisen Dato sat til at bevogte lossepladsen, og sørge for at ingen kommer i nærheden af nedbrydningsarbejdet på Amager.

I følge avisen har de fynske betjente arbejdet i døgndrift siden de fredag blev sendt til København for at bistå deres sjællandske kolleger.

Oversigt

    Oversigt