Fynske kommuner får 50 millioner

Regeringen fremrykker investeringer, så en række fynske kommuner får lov til at låne penge til at starte renoveringer for med det samme.

Som en del af Regeringens vækstpakke øges det kommunale anlægsniveau på landsplan med 1,6 mia. kroner i 2012, så puljen nu er på 2,2 mia. kroner.

- Det er jeg naturligvis rigtig glad for. Det giver kommunerne mulighed for at udføre hårdt tiltrængte renoveringer på især skole- og ældreområdet, siger Lars Christian Lilleholt (V) til TV 2/FYN.

- Sådan en fremrykning bidrager jo til at sætte gang i væksten, når håndværkerne skal til at udføre de mange renoveringer. Samtidig giver det et løft til lokalområdet, siger det fynske Folketingsmedlem.

En række kommuner har ansøgt om lån til at renovere for på blandt andet børne- og ældreområdet, og det får de altså mulighed for nu.

Det gælder blandet andet Kerteminde Kommune, der kan låne op til 24 millioner kroner, Middelfart får 16,5 millioner kroner, og Nordfyns Kommune kan låne op til 9,4 millioner kroner.

Se hele listen over kommuner, der får del i puljen, via linket i venstre side.

Fremrykningen af anlægsaktiviterne betyder også, at vedligehold af motorvejsstrækningen mellem Langeskov og Nyborg kan gennemføres hurtigere.

Oversigt

    Oversigt