Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En ny familieenhed skal i højere grad hjælpe familier og pårørende til udsendte danske soldater. Noget af det, som de allerede er rigtig gode til på veteranhjemmet i Odense.
En ny indsats skal sætte større fokus på at hjælpe de pårørende til de danske soldater, som Folketinget sender ud i verdens brændprunkter.
Det fortalte den fynskvalgte forsvarsminister Trine Bramsen (S), da hun mandag formiddag besøgte veteranhjemmet i Odense.
Krigsveteraner får større fokus:
- Vigtigt med anerkendelse

Byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog tirsdag aften en egentlig strategi for støtte til kommunens 247 krigsveteraner.
Byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog tirsdag en egentlig strategi for de 247 krigsveteraner med adresse i kommunen.
100 af dem vurderes af kommunen til at have alvorlige eller komplekse problemer, og strategien går ud på at sikre veteranerne og deres pårørende et så godt liv som muligt.
- Nu skal vi finde ud, hvordan vi implementerer det på den rigtige måde, siger borgmester Hans Stavnsager (S).
Der følger hverken penge eller ansættelser med strategien, men der skal i tre udvalg fokuseres mere på gruppen af borgere.
Organisationen skal desuden hele vejen rundt skal være opmærksom på, at der nogle mennesker, som skal have hjælp.
- Og som vi nogen gange også kan hjæpe på en lidt anderledes måde end andre der kunne have tilsvarende problemer, siger borgmesteren.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Samme som andre grupper
De tre udvalg, Sundhed og Omsorg-, Opvækst og Læring- samt Arbejdsmarkedsudvalget, bliver således vigtige værktøjer i et fremadrettet fokus på nyttiggørelse af veteranernes kompetencer, støtte til socialt udsatte veteraner (herunder veteraner med PTSD) og veteranernes pårørende.
- Nogle af de udfordringer vores veteraner har, er de samme som andre grupper, som kan have sociale problemer eller have svært ved, at bide sig på arbejdsmarkedet.
- Men det at være veteran er en særlig udfordring. Man tager nogle oplevelser med hjem, som man har brug for at bearbejde. Derfor synes vi, som mange andre kommuner, at der er behov for en strategi for lige præcis den målgruppe, siger Hans Stavnsager.
Forsigtig tilfredshed
Søren Isaksen, som i privat regi blandt andet har været udsendt til Afghanistan, har på eget initiativ startet fællesskabet Camp Pol i aktivitetshuset Polymeren i Årslev.
Han er forsigtig tilfreds med kommunens veteran-strategi, og siger, at det er svært at lave en politik som tilgodser alle. Men han ser gode signaler i strategien.
- Det betyder meget for dem, at blive anerkendt. Specielt for dem som har nogle udfordringer, at de kan blive hjulpet og søge noget rigtig hjælp til dem.
- Vi har haft en veteranpolitik i ti år. Den har meget været rettet mod veteranerne, men der er altså behov for, at vi retter det mod familierne. Både når vi sender soldater ud i verden, skal vi have et større fokus på familierne, men også når de kommer hjem. Vi ser ofte, at veteranernes børn lider, og derfor skal vi have fokus på dem, siger den fynske forsvarsminister til TV 2/Fyn.
Som et nyt initiativ oprettes derfor med opstart 1. marts en ny landsdækkende familieenhed ved Veterancenteret. Veteraner er ikke ene om at blive påvirket af en udsendelse, og en væsentlig del af formålet med den nye familieenhed er at flytte en del af fokus fra selve soldaten og over på familierne til veteranen.
- Vi skal også have fokus på, hvad der er for et netværk omkring soldaten. Er der nogle børn, som kan få nogle mén af far eller mors udsendelse. Det, tror jeg, er vigtigt for at løfte veteranindsatsen videre, siger Trine Bramsen.
Og derfor omfatter den nye veteranindsats også en række tilbud om støtte og rådgivning til veteranens pårørende. Familieenhedens medarbejdere vil være lokalt forankrede og kan yde hurtig og direkte støtte til de pårørende, forklarer forsvarsministeren.
Netop veteranhjemmet i Odense har været med til at bekræfte det rigtige i den kommende familieenhed, mener Trine Bramsen.
- Det er faktisk noget af det, der er en kæmpe styrke ved veteranhjemmet i Odense, at man inviterer familierne indenfor, og at man har aktiviteter, som retter sig mod familierne, siger Trine Bramsen.
Veteran: På tide
Initiativet bliver taget rigtig godt imod af flere af de fynske veteraner, som TV 2/Fyn talte med mandag formiddag.
Dog mener Jon Reinecke Printzlau, der som soldat har været udsendt til både Kosovo og Afghanistan, at initiativet burde have kommet for lang tid siden.
- Det er på tide. Familien og baglandet har også brug for nogen at sparre med. De gennemgår lige så meget, som vi gør - bare på en anden måde, siger Jon Reinecke Printzlau.
Vejen til det civile liv: Nyt samarbejde mellem Forsvaret og kommunen skal hjælpe veteraner

Det kan være svært at vende tilbage til et civilt liv efter en udstationering som soldat. En aftale mellem Forsvarets Veterancenter og Nyborg Kommune skal hjælpe veteraner som Andreas Bloch-Boas med at komme ud på arbejdsmarkedet igen.
- Skal vi starte med lige at underskrive den her, så kan vi underskrive den anden bagefter?, siger Susanne Kiholm Lund og peger på papiret foran hende.
- Ja, det synes jeg, svarer Kenneth Muhs (V).
På skift sætter Susanne Kiholm Lund, der er chef for Forsvarets Veterancenter, og Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs, en krusedulle på samarbejdsaftalen mellem Forsvarets Veterancenter og Nyborg Kommune. Aftalen skal hjælpe veteraner ud på arbejdsmarkedet igen.
Andreas Bloch-Boas er en af de veteraner. 12 år i militæret knækkede ham, da han startede i et civilt job i Danmark.
En mistet identitet
Andreas Bloch-Boas tænker tilbage på sin tid i militæret. I 12 år var han ved militærpolitiet, hvor han var udsendt til både Balkan og Irak. I 2010 forlod han forsvaret og fik en civil stilling, som han havde i cirka halvandet år. Og så knækkede filmen.
- Pludselig stod jeg i det sociale system, som jeg hverken forstod eller kendte. Det havde jeg slet ikke nogen forudsætning for, forklarer Andreas Bloch-Boas, der siden har kæmpet med posttraumatisk stress (PTSD).
Han blev kastet ind i det sociale system, som skulle finde ud af, hvad han kunne.
- Det var enormt svært. Jeg tabte min identitet som soldat og kunne spørge mig selv: Hvad kan jeg? For nu kunne jeg ikke engang passe et normalt arbejde, siger Andreas Bloch-Boas.
I 2010 var hans oplevelse, at mange ikke rigtig vidste, hvad en veteran var, kunne og skulle. Det er nu ved at ændre sig med den samarbejdsaftale, der netop er underskrevet.
Forståelse af veteranerne
195 veteraner er registreret i Nyborg Kommune. Det er langt fra alle, der knækker i et civilt job efter udstationering, men for dem, det sker for, betyder den nye aftale meget. Også for Forsvarets Veterancenter er det stort at få underskrevet aftalen.
“Veteraner har som regel en tendens til at tænke som en soldat. Så hvis jeg får en ordre, knalder jeg hælene sammen og siger javel”
- Der kommer politisk fokus på veteranerne. Mine medarbejdere har fat i mange veteraner, kommunen har fat i mange veteraner, og nu har vi forpligtet os til sammen at forbedre det sprog, der er imellem Forsvarets ansatte og de lokale kommuner, forklarer chef for Forsvarets Veterancenter, Susanne Kiholm Lund.
Kommunikationen skal blandt andet forbedres ved, at de tager ud og underviser, ligesom et samarbejde mellem kommunens veterankoordinator og Veterancenterets medarbejdere skal hjælpe med at oversætte det sprog, en veteran skal bruge for at bede om støtte i en kommune.
- At der nu indgås det her officielle samarbejde gør, at man kan trække på nogle kompetencer, som Forsvaret ligger inde med for at få en bredere forståelse af, hvad en veteran er, og hvad der kan være af kompetencer og uddannelse, som veteranen har, fortæller Andreas Bloch-Boas.
37 timers arbejde
Fra Andreas Bloch-Boas i 2010 forlod Forsvaret til i dag, oplever han, at der er sket meget i forståelsen af veteraner og de udfordringer, man har taget med hjem fra konfliktfyldte steder rundt omkring i verden. Samtidig fornemmer han også, at der er en større forståelse af de kompetencer, man kan have med fra en militæruddannelse.
- Det hjælper rigtig mange veteraner til, at man hurtigt kan komme ind i en afklaring eller en regulær beskæftigelse, siger Andreas Bloch-Boas.
Efter 12 år i militæret var det svært at lægge soldatertankegangen væk.
- Veteraner har som regel en tendens til at tænke som en soldat. Så hvis jeg får en ordre, knalder jeg hælene sammen og siger javel, forklarer han.
Hvad er militærpolitiet?
Militærpolitiet er værnsfælles og støtter således både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet i deres opgaveløsning. Derfor deltager militærpolitiet ofte i Forsvarets nationale samt internationale opgaveløsninger/missioner, hvor vi altid skal kunne stille med et bidrag, uanset om det er til vands, til lands eller i luften.
Kilde: Forsvaret.dk
Han endte derfor i en fuldtidsstilling, efter han havde forladt militæret, noget som mange veteraner oplever.
- Så sender man en veteran ud og siger: Nu skal du arbejde 37 timer. Så siger veteranerne: Ja, det skal jeg. Og så knækker de, siger Andres Bloch-Boas.
Samarbejde skal støtte
Forsvarets Veterancenter forventer, at ca. ti procent af veteranerne i kommunen får en psykisk efterreaktion efter en udsendelse.
- Den samarbejdsaftale, vi har lavet, er at de veteraner, som må få nogle psykiske efterreaktioner og får behov for støtte fra kommunen, kan være linket op på Forsvarets Veterancenter, så vi sammen kan bringe veteranerne godt videre i livet i et samarbejde, forklarer Susanne Kiholm Lund.
For Andreas Bloch-Boas var det svært at navigere rundt i et ukendt system kombineret med en PTSD-diagnose. Men han oplevede også, at det var svært for dem, der skulle kunne hjælpe ham.
“Mine medarbejdere har fat i mange veteraner, kommunen har fat i mange veteraner, og nu har vi forpligtet os til sammen at forbedre det sprog, der er imellem Forsvarets ansatte og de lokale kommuner.”
- Det kan være enormt svært for en sagsbehandler i en kommune at forstå, når der kommer en veteran og siger, at han er god tung maskingeværskytte. Det kan være svært at finde en virksomhed, der tænker: Det kan jeg bruge en til en, fortæller han.
Det tror han, at et samarbejde mellem Forsvaret og kommunerne kan afhjælpe.
- Ved at man går i et samarbejde og får oversat det til noget konkret og siger: Jamen du har nogle kompetencer inden for farligt gods eller andet. Den oversættelse vil være nemmere, og det, tror jeg, vil kunne støtte kommunen rigtig meget til hurtigere at få fundet ud af, hvor vi skal kigge hen.

Tilbage i lokalet, hvor Susanne Kiholm Lund og Kenneth Muhs netop har underskrevet aftalen, er smilene store. De giver hinanden hånden på at få samarbejdet til at fungere, så veteraner som Andreas Bloch-Boas kan finde sig til rette i det civile liv.
Den fynske veteran forklarer, at han på mange måder føler, at familierne og netværket til de udsendte soldater lidt er blevet overladt til sig selv.
Det har dog ikke været ensbetydende med, at de pårørerende så bare har siddet med hænderne i skødet. I stedet har de selv gjort noget for at finde ligesindede.
- Der er opstået mange støttenetværk ved siden af. Men efter Veteranhjemsfonden er begyndt at gå mere ind i det - og har fokus på at det her er et fristed for både veteraner og pårørerende - så er der blevet skabt flere små netværk. Vores børn får nogen at lege med, der også har en far eller mor med nogle problemer. Min kone har også fået rigtig mange at sparre med og snakke med privat, og det har givet hende nogle værktøjer og erfaringer fra andre, siger Jon Reinecke Printzlau.
I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.
Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.
Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.
- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.
I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.
Evakuering af boligblokke
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.
Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.
Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.
Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?
Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.
Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.
Dermed frikendes Andekærgård.
Regningen ender i København
Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.
Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.
Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.
N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.
Sagen kort
Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.
Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.
Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.
Forstår energispareordningen
Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).
Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.
Kilde: Energiwatch
Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.
- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.
En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.
- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.
Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.
Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.
Vores kreditvurdering er i orden
Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy
- Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:
- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.
Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.
Faktaboks om L'easy-sagen
I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.
Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.
Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.
Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.
Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.
3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.
I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.
Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.
Har fjernet renter og omkostninger
3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.
- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.
Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.
- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi
Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.
Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?
Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.
Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.
Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.
Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.
Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.
Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.
Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.
Detaljeret trussel
Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.
Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:
- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.
Mildere straf
Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.
Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.
Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.
Men nu er projektet slået tilbage til start.
Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.
I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.
De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.
For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.
Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.
En urimelig bidragsfordeling
En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.
Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.
Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.
Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.
Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.
Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.
Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.
I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.
Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.
Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.
Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.
Denne gang i Nyborg Retail Park.
Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.
- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.
NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.
Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.
Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.
- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.
Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her