Hæder til fynsk gård

Gården Kejrup ved Kerteminde får i dag Agro Arkitektur Prisen 2001. Hæderen skyldes en velvalgt genopbygning af gården efter at den brændte for nogle år siden.

Skulderklap efter renovering

Gården Kejrup ved Kerteminde får i dag Agro Arkitektur Prisen 2001. Hæderen skyldes en velvalgt genopbygning af gården efter at den brændte for nogle år siden.

"Jeg er så glad for prisen. Og en lille smule stolt, for jeg synes, det er et skulderklap", siger ejeren af Kejrup, Inge Hovgaard. "Jeg ville så gerne have en smuk gård igen, og samtidig skulle den være arbejdsvenlig, og den er blevet begge dele", siger hun.

Den gule, firlængede bindingsværksgård brændte af ukendte årsager i høsten 1984. Kun stuehuset og en gammel svinestald stod tilbage.

Siden har Inge Hovgaard bygget ny forvalterbolig, portbygning med to lejligheder, maskinhus, korntørreri, halmlade og traktorgarage. Hun har lagt vægt på at bruge materialer, der får det ny til at passe sammen med det gamle. For eksempel kampestenssokler, teglsten til murene og teglstenstag. Desuden er bygningerne placeret længere fra hinanden end tidligere, da de lå meget tæt. Netop det bedømmelseskomiteen sætter pris på.

Inge Hovgaard arvede Kejrup efter sin far i 1973 og driver den med 200 ha. planteavl. Sammen med en gård i Aabenraa er Kejrup udvalgt til Agro Arkitektur Prisen 2001 blandt 28 indsendte forslag.

Prisen uddeles i dag på Landsudvalget for Bygninger og Maskiners årsmøde i Århus.

Oversigt

    Oversigt