Justitsminister: Alle, der går på arbejde, bør testes hver uge

Selv hvis man ikke har symptomer, bør man testes hver uge, hvis man møder på arbejde, lyder ny opfordring.

Alle, der møder fysisk på arbejde og der omgås andre, bør lade sig teste en gang om ugen - også selv om man ikke har symptomer. 

Sådan lyder opfordringen fra justitsminister Nick Hækkerup (S) på et pressemøde.

Det kan hjælpe til at opspore den mere smitsomme britiske mutation, B117, lyder det.

Nick Hækkerup peger på, at testkapaciteten ikke længere bliver udnyttet fuldt ud, fordi mange arbejder hjemme.

Overblik

Torsdag kom der svar fra omkring 83.000 coronaprøver, men der er kapacitet til at teste over 110.000 om dagen i de offentlige testcentre.

Hos private udbydere er der kapacitet til at teste 100.000 om dagen med lyntest, men heller ikke her bliver kapaciteten brugt.

Tirsdag blev blot godt 15.000 testet med en lyntest.

På pressemødet blev restriktionerne desuden yderligere forlænget med tre uger. De gælder nu frem til den 7. februar.

Også rejserestriktionerne er forlænget med yderligere tre uger. Det gælder både indrejserestriktioner og Udenrigsministeriets rejsevejledning, der fortsat vil fraråde alle rejser.

Oversigt

    Oversigt