Man skal smede, mens jernet er varmt, og det er det hos Odense Havn på Lindø i øjeblikket.
Derfor rækker havnen nu ud til alle investorer, virksomhedsejere, EU, den danske stat og myndigheder, der kan virkeliggøre den fynske havns vision om at blive Nordeuropas største erhvervshavn for havvindmølleproduktion.
- Man vurderer, at lige nu der skal investeres mellem 60 og 70 milliarder i europæiske havnefaciliteter til den grønne omstilling. Den mængde strøm der skal bruges, kan kun opnås ved, at vi opstiller havvindmøller i massivt antal, siger havnedirektør Carsten Aa.
Planen er at øge antallet af medarbejdere, der direkte og indirekte har job i Munkebo fra 7.000 til 10.000.
Havnen skal udvides med en million kvadratmeter.
Store planer
De næste 25 år er der alene i Nord- og Østersøen planer om at opføre 20.000 havvindmøller, og med den nødvendige plads, udvidelse af sejlrenden og opførelsen af en ny tårn- og vingefabrik vil Odense Havn kunne femdoble produktionen af havvindmøller.
Drømmen er at blive en alt-i-en-havn, hvor både produktion og for-montage udføres på havnearealerne for derefter at blive udskibet til havvindmølleparkerne fra kajen i Munkebo.
Ifølge havnens bestyrelse og administrerende direktør Carsten As har havnen allerede et solidt fundament af forudsætninger.
Over 100 firmaer
Havnen har i dag over 100 virksomheder på matriklen med fokus på off-shore, havvind og den maritime sektor.Vestas har indtil dato fremstillet 1100 naceller – styrehuse med teknik til vindmøllerne. Bladt, der producerer stålfundamenter til møllerne, har fremstillet mere end 150 fundamenter og beskæftiger 400 ansatte.
Samtidig har Odense Havn Nordeuropas største reparationsværft, Fayard, i folden.
Større virksomheder på Odense Havn
Ifølge Odense Havn produceres der p.t. havvindmøller med en kapacitet på 4,2 gigawatt i de europæiske havne årligt, men det tal vil stige til 23 gigawatt årligt frem mod 2030.
På havnearealet i Munkebo er planerne at øge kapaciteten fra 1 til 5 gigawatt.
Udvidet sejlrende
Og ikke nok med, at der skal produceres flere gigawatt. Havvindmøllerne vil blive stadig større i højde og drøjde og øges fra 15 megawatt til 25 megawatt i kapacitet frem mod 2030.
Det kræver en udvidelse af sejlrenden til 12 meters dybde og 140 meters bredde. Havneudvidelsen skal skabe plads til Vestas nye 15 megawatt-naceller, der sættes i serieproduktion i år med 550 medarbejdere tilknyttet opgaven.
En 15 megawatt-vindmølle kan forsyne 10.000 husstande, oplyser Carsten Aa.
Et nyt robotcenter, LSP, udviklet i et partnerskab mellem Odense Havn og SDU til automatiseret produktion af havvindmøllekomponenter, forventes at åbne næste år.
Testcentret LORC har løbende måttet udvide sin kapacitet og kan i dag teste op til 25 megawatt-møller.
Desuden har Odense Havn en drøm om at etablere en tårnproduktion og vindmøllevinge-produktion på havneområdet.
- Vi er i løbende dialog og på besøg hos producenter - både kendte europæiske firmaer og firmaer, der er kendte uden for Europa, siger han..
Om Odense Havn
Hvad med naturen
En væsentlig udfordring er skabe plads til vækst samtidig med, at der tages udbredte hensyn til natur, miljø og naboer i området.
- Derfor er vi klar til at gå i dialog om naturkompensation, som skal udvikles i tæt dialog og samarbejde med lokale interessenter i området, hedder det i havnens visionsplan.
Ifølge Carsten Aa er det en opgave som havnen også vil hente professionel hjælp til samtidig med, at man vil alliere sig med blandt andet Danmarks Naturfredningsforening.
Desuden er ambitionen at minimere CO 2-belastningen i anlægsfasen og genanvende så meget materiale fra fjorden som muligt til det nye kajområde.
Havnen vil undgå ”klapning” – altså dumpning af materiale på havbunden.
Ønske om hurtig godkendelse
Carsten Aa understreger imidlertid, at det er bydende nødvendigt, at godkendelsesprocessen til den 100 hektar store udvidelse fremskyndes.- Da vi søgte om vores seneste udvidelse på 400.000 kvadratmeter, gik vi i gang i 2008. I 2018 fik vi den endelige tilladelse, herefter brugte vi to år på at bebygge arealet, og i 2023 var alt lejet ud, siger Carsten Aa.
Han har en drøm om, at planfasen kan skæres ned til 4-4,5 år, og mener også, at det er de signaler, regeringen har tilkendegivet for, at Danmark ikke skal blive hægtet af produktionen af grøn havvindmølle-strøm.
- Det betyder ikke, at borgerne ikke skal høres, men ved den seneste udvidelse var der stort set opsættende virkning hver gang, der blev afleveret en indsigelse, og det er ikke holdbart, siger Carsten Aa.
Havnen er snart færdig med en forundersøgelse, som EU har finansieret, og herefter skal blandt andet Kerteminde Kommune, Kystdirektoratet og Vejdirektoratet høres, inden der skal udarbejdes i miljøkonsekvensundersøgelse.
En række naboer har allerede bebudet, at de vil alliere sig med en advokat, når planerne ligger klar.
En af dem er Gunner Schroll, der fra toppen af Munkebo Bakke har en pragtudsigt over Odense Fjord.
- Vi bor i første række til en skønt naturområde. Nu kommer vi til at bo i første række til et industriområde, der kommer til at dække 100 hektar af fjorden. Jeg har intet imod den grønne omstilling, men det virker lidt paradoksalt, at man dårligt kan få lov til at sætte en badebro op, men godt må plastre fjorden til med industri, siger Gunner Schroll.
Han forventer, at Odense Havn kontakter lodsejerne og kompenserer dem for de gener, udvidelsen medfører.
- Det er helt sikkert, at vores hus får et værditab, og det skal man betale for, siger Gunner Schroll.
Og så forventer han, at havnen overholder miljølovgivningen.
- Vi har været plaget af støj ved flere lejligheder. Det har vi også klaget over, og det har til dels hjulpet, men nu frygter vi selvfølgelig, at det bliver værre, siger han.