Hedebølge på vej: Så varmt bliver det på Fyn

I Odense og flere andre steder på Fyn kan temperaturen i løbet af tirsdagen passere 30 grader. Onsdag bliver endnu varmere.

Det er med at huske rigeligt med vand de næste par dage, for der er risiko for hedebølge på Fyn og i resten af landet.

- Der venter en dag, hvor det bliver rigtig varmt. Vi kan komme op på 30 grader, siger Ellen Nybo fra TV 2 Vejret.

- Det er varmt luft, som blandt andet har ligget over Frankrig og Storbritannien, som skyder hen mod Danmark, og det kan give to rigtig varme dage: tirsdag og onsdag, fortæller hun.

Skærmbillede 2022-07-19 kl. 07.40.20
Foto: TV 2 Vejret

Onsdag bliver varmere

Varmest på Fyn bliver det omkring Odense, og hvis du søger mod kysterne, kan du slippe for den ekstreme varme.

Det er stort set hele landet, der rammes af varmen tirsdag.
Det er stort set hele landet, der rammes af varmen tirsdag.
Foto: TV 2 Vejret

- I perioder vil der være skyer, og i perioder vil der være fuld sol. I løbet af eftermiddagstimerne kan vi komme op på mellem 27 og 30 grader - lidt køligere ved kysterne, siger Ellen Nybo.

Onsdag bliver endnu varmere end tirsdag. Her kan også Svendborg og Nordfyn forvente temperaturer over 30 grader. 

Onsdag bliver formentlig endnu varmere end tirsdag.
Onsdag bliver formentlig endnu varmere end tirsdag.
Foto: TV 2 Vejret

- Varmen kommer til at kulminere onsdag, hvor vi kan komme op på 32 grader. Nogle prognoser har op til 35 grader, siger Ellen Nybo.

Risiko for hedebølge

Skulle hedebølgen give dig lyst til en tur til stranden, kan du få overblikket over, hvor de højeste badevandstemperaturer omkring Fyn er. 

Oversigt

    Oversigt