Historisk bredt budgetforlig i amtet

For første gang nogensinde står samtlige partier - og dermed alle 31 medlemmer af amtsrådet - bag et budgetforlig i Fyns Amtsråd. Forliget betyder uændret skat til næste år og flere penge til blandt andet forskning, kultur og trafik.

-

For første gang nogensinde står samtlige partier - og dermed alle 31 medlemmer af amtsrådet - bag et budgetforlig i Fyns Amtsråd. Forliget betyder uændret skat til næste år og flere penge til blandt andet forskning, kultur og trafik.

Mens mange andre amter i landet slås med nedskæringer og fyringer, så er der mere styr på den økonomiske situation på Fyn.

Budgetforliget for 2003 rummer en række forbedringer på socialområdet, indenfor undervisning og på miljøområdet, samtidig med at amtsrådet overholder regeringens skattestop og fastholder amtsskatten på 12,4 procent.

Teater og multihus
\"Forliget styrker udviklingen på Fyn - samtidig med at Fyn fastholder den nuværende skatteprocent\", siger amtsborgmester Jan Boye(K) om det brede forlig.

Konsekvenserne af forliget er blandt andet, at der bliver afsat penge til:

  • en ombygning af Odense Teater
  • multihus i Odense
  • en forundersøgelse af en kanal over Odense Kanal
  • socialområdet
  • erhvervsudvikling
  • digitalisering

\"Forliget betyder, at Fyns Amt overholder sin del af aftalen med regeringen. Skatten fastholdes uændret. Samtidig videreføres den hidtidige økonomisk politik, som sikrer, at Fyns Amt er en omstillingsparat virksomhed med en sund økonomi\", udtaler amtsborgmesteren.

Oversigt

    Oversigt